Hvordan dokumenterer jeg CO2-udslip pr. ton aluminium?

CO2 pr. ton følger af to separate spor, ikke af én metode

CO2-udledningen pr. ton aluminium gøres for tiden synlig gennem to forskellige ordninger, og de to løber ikke parallelt. Det første spor er kulstofgrænseudligningsmekanismen (CBAM, forordning (EU) 2023/956): denne kræver, at importører af aluminium fra uden for EU skal indberette de indlejrede emissioner pr. ton, og det sker allerede. Det andet spor er det digitale produktpas under ESPR'en (forordning (EU) 2024/1781): dette handler om de miljøoplysninger, som skal være i passet for aluminiumsprodukter fremover, herunder CO2-data, men den præcise beregningstilgang og målemetode herfor skal stadig fastlægges pr. produktgruppe. Den, der nu allerede ønsker at påvise CO2 pr. ton, gør det således på grundlag af CBAM-systematikken for import, eller på grundlag af en egen beregning, der er i overensstemmelse med anerkendte metoder — en obligatorisk, ensartet metode for aluminiumsprodukpasset findes endnu ikke.

For hvem dette gælder, og hvad det ikke handler om

CBAM-forpligtelsen rammer især importører: den, der importerer aluminium fra uden for EU, skal håndtere en indberetningspligt vedrørende produktets indlejrede emissioner. Det er en anden udgangspunkt end det digitale produktpas, der retter sig mod producenter og importører, som bringer produkter på EU-markedet, og som fremover — når reglerne for aluminium træder i kraft — skal levere et pas med miljøoplysninger. Dette afsnit handler ikke om den nøjagtige beregningsformel for CBAM-emissioner, og heller ikke om, hvordan en specifik læser skal måle sit eget produktionsproces: det følger af CBAM's egen implementeringsregler, og for produktpasset af den kommende delegerede retsakt. Det, der derimod behandles her, er spørgsmålet om, hvilken ordning der for tiden findes, og hvilken ordning der stadig skal etableres.

Fra hvornår dette skal gælde, og hvad der gælder indtil da

CBAM er som en forordning allerede i kraft, og indberetningspligten for indlejrede emissioner kører allerede; den præcise fase, hvori en importør befinder sig (indberetter eller faktisk modregner), følger af teksten i forordning (EU) 2023/956 selv. For det digitale aluminiumsproduktpas gælder det anderledes: artikel 39 i ESPR'en fastsætter, at test-, målemetoder og beregningsmetoder skal fastlægges pr. produktgruppe, men for aluminium er denne delegerede retsakt endnu ikke offentliggjort. En dato for, hvornår dette bliver obligatorisk for aluminium, kan derfor endnu ikke fastsættes. Indtil denne retsakt foreligger, gælder der ingen lovpligtig foreskrevet metode for CO2 pr. ton i forbindelse med produktpasset — derimod den eksisterende CBAM-forpligtelse for den, der importerer.

Hvad dette betyder i praksis, trin for trin

Den, der nu mødes med dette spørgsmål, undersøger først, om der er tale om import af aluminium fra uden for EU: i så fald går vejen gennem CBAM, og den indlejrede CO2-udledning pr. ton er allerede en del af en løbende indberetningspligt. Den, der producerer eller forarbejder aluminium inden for EU, og forbereder sig på det digitale produktpas, handler klogt ved allerede nu at indsamle data om energiforbrug, råvarebkilde og produktionsproces pr. ton — ikke fordi det allerede er påbud et sted for passet, men fordi disse data danner grundlaget, såsnart metoden for aluminium offentliggøres. Et tredje trin er at følge de officielle offentliggørelser: både implementeringsreglerne under CBAM og den delegerede retsakt under ESPR'en vises i EU's Officielle Tidende, og først da bliver det klart, hvilken beregningsmetode, der præcist skal gælde for produktpasset. Indtil da er det at rette sig efter en allerede anerkendt metodik — såsom CBAM's, i det omfang det er relevant — det mest indlysende mellemtrin, uden at dette giver nogen garanti for, at samme metode senere forskrives for passet.

Kilden: CBAM-forordningen og artikel 39 i ESPR'en

Rapporteringspligten for indlejret emission ved import følger direkte af Forordning (EU) 2023/956, som etablerer kulstofgrænsekorrektionsmekanismen og angiver aluminium som en af de involverede produktkategorier. Den fremtidige metode for CO2-data i det digitale produktpas følger af artikel 39 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), som fastlægger, at test-, måle- og beregningsmetoder per produktgruppe fastsættes ved delegeret handling — en handling, der endnu ikke er offentliggjort for aluminium.

Hvis man nu konkret ønsker at gå i gang, begynder man med at kontrollere, om ens egen situation falder under CBAM-rapporteringspligten (ved import udenfor EU), og fastlægger derefter produktions- og energidata per ton, så disse data er klar, når metoden for det digitale produktpas for aluminium offentliggøres.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

CO₂-udledning per ton aluminium er et tal, der dukker op flere steder, hver med sin egen ramme og sin egen bevisbyrde. For produktpasset og for CBAM gælder der andre regler, andre formularer, og på nuværende tidspunkt heller ikke en endelig beregningsmetode for selve passet. Det gør emnet forvirrende, men forpligtigelserne kan dog opdeles.

En beregning efter en fastlagt metode

For det digitale produktpas gælder det, at målinger og beregninger ikke må vælges frit: artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår, at der skal testes, måles og beregnes efter metoder, der er fastlagt for produktdelen. For aluminium er denne metode for CO₂ per ton endnu ikke offentliggjort. I praksis betyder det for en virksomhed med 10 til 100 ansatte, at en egen beregningsmetode — hvor omhyggelig den end er udarbejdet — senere skal udskiftes, såsnart den officielle metode foreligger. Hvis du allerede arbejder med drivhusgasregnskab, for eksempel for en kunde eller for CBAM, er det klogt at gemme disse tal og de underliggende kildedata separat, så en senere konvertering til den officielle metode ikke betyder, at alt skal indsamles forfra. Mere om status for denne metode findes på siden om den metode, hvorefter værdierne for passet måles.

Dokumentation af tallets oprindelse

Et CO₂-tal per ton er kun brugbart, hvis det er klart, hvor det kommer fra: fra hvilken fabrik, hvilken proces, hvilken energimiks. For en virksomhed, der køber og forarbejder aluminium, betyder det, at kilden til tallet — ikke blot tallet selv — skal dokumenteres. For aluminium varierer udledningen per ton meget mellem primært aluminium (elektrolyse) og genarbejdet aluminium (omsmeltning), og disse to må ikke blandes til ét gennemsnit uden at det er klart, hvordan dette gennemsnit er sammensat. Det berører også spørgsmålet om, hvor meget genarbejdet materiale der er i en batch; disse to tal — CO₂ per ton og andelen af genarbejdet aluminium — hører sammen og bliver ofte spurgt om samtidigt. Se også hvordan andelen af genarbejdet aluminium dokumenteres.

CBAM som en separat, allerede eksisterende proces

Uafhængigt af produktpasset eksisterer CBAM allerede: Forordning (EU) 2023/956 forpligter en indflytter til at rapportere de indbyggede drivhusgasemissioner ved import af aluminium udefra EU. For en virksomhed, der importerer aluminium, er dette således ikke en fremtidig forpligtelse men en løbende. De tal, der opstilles for CBAM — per ton, per produktkategori, per oprindelsesinstallation — er ikke automatisk de samme tal, der senere kommer i produktpasset, fordi systemerne er opsat uafhængigt af hinanden, men de underliggende kildedata (energiforbrug, procesdata fra producenten) er ofte genbrugelige. Hvad CBAM præcis kræver og for hvem, er udfoldet på siden om CBAM og aluminium.

Skelnen mellem dossier og pas

For en virksomhed, der alligevel får en CO₂-beregning foretaget — for en kunde, for en bæredygtighedsrapport, for CBAM — er skellet mellem det, der forbliver internt, og det, der senere bliver offentligt i passet, relevant. Passet viser et fastlagt tal efter en fastlagt metode; den underliggende beregningsmodel, antagelserne og kildedataene forbliver uden for. Denne skelnen mellem det tekniske dossier og det digitale produktpas er præcis der, hvor mange virksomheder halter, og det er forklaret på siden om forskellen mellem teknisk dossier og pas.

Hvor det går galt i praksis

En leverandør leverer ét CO₂-tal per ton for hele årproduktionen, mens denne produktion delvis består af primært og delvis af genarbejdet aluminium. Gennemsnittet kan så ikke spores tilbage til en specifik batch, og hvis der spørges til dokumentation, er der ingen opdeling tilgængelig.

Et andet scenarie: en virksomhed bruger den samme CO₂-værdi til produktpasset, som den også har angivet for CBAM, uden at kontrollere, om omfang og beregningsregler stemmer overens. CBAM bruger sin egen systematik for indlejrede emissioner ved import; den kan ikke uden videre udskiftes med en metode, der senere fastsættes for passet.

En tredje situation: en importør af aluminium halffabrikater overtager CO₂-tallet fra den udenlandske producent uden killedokumenter og kan ved en anmodning om bevis ikke fremlægge noget, der går længere end en e-mail eller en linje på et tilbud.

En fjerde situation: en virksomhed beregner selv en CO₂-værdi med sin eget beregningsmodel under antagelsen af, at dette senere automatisk kan overføres til produktpasset. Så snart den officielle metode under artikel 39 i ESPR bliver offentliggjort, viser det sig, at egen tilgang afviger på nogle punkter, og tallet skal genopbygges — hvilket kunne være undgået ved fra starten af systematisk at bevare kildedata.

En femte: en virksomhed tror, at CO₂-tallet er en fortrolig forretningshemmelighed og vil ikke dele det med den part, der samler passet, mens det er uklart, hvilken del af disse oplysninger der senere bliver offentlig og hvilken del der kan holdes tilbage. Denne afvejning hører til spørgsmålet om forretningsfølsomme oplysninger om aluminium skal offentliggøres, og er noget andet end spørgsmålet om hvem der må se oplysningerne, der besvares på siden om hvem der må se hvilke data fra produktpasset.

Det, du kan dokumentere

Pr. part eller produktionsbatch: CO₂-tallet pr. ton med angivelse af den anvendte beregningsmetode eller -værktøj og dets version.
Talletes oprindelse: fabrik, produktionslinje, og om det drejer sig om primært eller genanvendt aluminium eller en blandingsandel.
Kildedata, som tallet er baseret på: energiforbrug, energimix, procesdata fra producenten — opbevaret adskilt fra selve slutcifferet.
For importeret aluminium: CBAM-rapporteringen og de bagvedliggende data fra den udenlandske producent eller installation.
En bemærkning ved hvert tal om det er beregnet til CBAM, til en kundeanmodning eller til senere brug i produktpasset, så omfang og metode ikke blandes sammen.
En henvisning til legeringen og EN-AW-betegnelsen for den pågældende part, fordi CO₂-tal kan variere pr. legering; se hvordan legeringen og EN-AW-betegnelsen registreres.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI ud fra kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.