Hvad betyder CBAM for import af aluminium?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

CBAM (det kulstofgrænseudligningsmekanisme, forordning (EU) 2023/956) fastsætter, at import af bestemte varer fra lande uden for EU skal prissættes på en måde, der svarer til de CO2-omkostninger, som en europæisk producent udsættes for gennem EU's emissionshandelssystem. Aluminium er på listen over varer, som dette gælder for. For en virksomhed, der importerer aluminium — som råmateriale, som halvfabrikat eller forarbejdet i bestemte produkter — ændres der noget i administrationen omkring denne import, bortset fra de toldmæssige formaliteter, der allerede gælder.

Kontrollere, om de importerede varer falder ind under CBAM

Forordningen arbejder med en liste over varekoder. En virksomhed, der importerer aluminiumsprodukter, gør klogt i at kontrollere pr. artikel, om koden findes på denne liste. I en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere er dette normalt ikke en separat compliance-afdeling, men en person inden for indkøb eller logistik, som allerede kender toldkoderne — arbejdet består principalmente i at sammenligne den eksisterende kodeliste med CBAM-listen og holde styr på, hvilke indkøbslinjer der er berørt.

Indsamle data om indlejrede emissioner

For CBAM-varer bliver der spurgt om de emissioner, der er opstået under produktionen — de såkaldte indlejrede emissioner. Disse data kommer ikke fra virksomheden selv, men fra den udenlandske producent eller leverandør. Det betyder, at importøren er afhængig af oplysninger, som en anden skal levere, og at kvaliteten af disse oplysninger varierer betydeligt afhængigt af leverandør og land. For virksomheder, der arbejder med skiftende eller mindre leverandører uden for EU, er dette ofte den mest tidskrævende del: ikke at udfylde en formular, men at overtale en leverandør til at dele tal, som nogle gange betragtes som kommercielt følsomme.

Rapportere via det gældende system

Forordningen fastsætter rapporteringspligter for CBAM-varer, som efter overgangsperioden også får en finansiel komponent. I praksis betyder det for en importerende virksomhed en fast, tilbagevendende administrativ opgave: pr. periode dokumentere, hvilke mængder der er importeret, og hvilke emissionsdata der hører til. Det er en anden rytme end den engangs-dokumentation, som hører til et produktpaspoort — CBAM kræver noget, der føres løbende, ikke et dossier, der samles én gang og så følger med i mange år.

Erkende, hvem inden for virksomheden der udfylder CBAM-rollen

Fordi det handler om import, ligger ansvaret normalt hos den, der rent faktisk bringer varerne ind i EU — ofte ikke den samme person eller afdeling, der arbejder med aluminiumproduktet's digitale paspoort. I en virksomhed af denne størrelse anbefales det at fastslå tidligt, hvem der har hvilken rolle: hvem anmoder om emissionsdata hos leverandøren, hvem behandler dem i rapporteringen, og hvem er kontaktperson, hvis tolden beder om dokumentation.

Hvor det går galt i praksis

Et første tilbagevendende problem er, at virksomheder blander CBAM og det digitale produktpaspoort sammen, fordi begge handler om aluminium og CO2. Det er forskellige instrumenter med et forskelligt formål: CBAM regulerer en grænseudligning ved import, pasportet dokumenterer produktoplysninger for hele produktets levetid. Den, der vil holde det adskilt, kan bruge spørgsmålet hvad er forskellen mellem min tekniske dokumentation og det digitale produktpas som udgangspunkt — denne forklaring kan også bruges til ikke at pulje CBAM-rapportering og pasportdata i én skuffe.

En anden situation: leverandøren uden for EU leverer ingen emissionsdata, eller leverer dem sent. Fordi importøren er afhængig af denne leverandør, opstår der forsinkelser, som ikke kan løses med kun interne tiltag — kun med rettidig kontakt og klare aftaler på forhånd.

En tredje faldgruppe er, at virksomheder tror, at CBAM-data og CO2-data for produktpasset bruger samme kilde og samme metode. Det er ikke givet: den måde, hvorpå emissioner bestemmes for CBAM, behøver ikke at falde sammen med den metode, der efterspørges for pasportet. Den, der gerne vil vide mere herom på pasportdelen, finder det hos efter hvilken metode skal jeg måle værdierne til passet.

En fjerde situation opstår, når en virksomhed antager, at CBAM kun handler om råstoffer, og ikke ser, at visse forarbejdede aluminiumsprodukter også kan være på varelisten. Det fører til ufuldstændig indberetning, ikke på grund af manglende vilje, men fordi kodelisten ikke er blevet gennemgået systematisk.

Et femte punkt: virksomheder registrerer CBAM-data i løse mails og regneark hos den relevante indkøber uden at dette er fastlagt som en forretningsproces. Så snart denne person holder ferie eller skifter stilting, er oplysningerne svære at finde.

Det, du kan dokumentere

• En oversigt over hvilke importerede varekoder, der findes i virksomheden, der står på CBAM-listen, med dato for sidste kontrol.
• Per leverandør uden for EU: om, hvordan og hvornår emissionsdata leveres, og i hvilken form.
• En intern anvisning om, hvem inden for virksomheden der er ansvarlig for CBAM-indberetning, adskilt fra hvem der sammensætter produktpasset.
• Et dossier per indberetningsperiode med de importerede mængder og de tilhørende emissionsdata, så douanen hurtigt kan gå tilbage til de underliggende dokumenter, hvis der stilles spørgsmål.
• Korrespondance med leverandører om emissionsdata, opbevaret separat fra korrespondancen om produktdata til passet — disse to køres let sammen, mens de efterspørges til forskellige formål.
• En kort intern notat om forskellen mellem CBAM-forpligtelser og pasportforpligtelser, så nye medarbejdere ikke igen kommer i den forvirring, som er mest almindelig i praksis.