på hvilket sprog skal dataene i produktpasset stå

Sprogreglen er endnu ikke endeligt fastsat

ESPR fastsætter i øjeblikket ikke med en fast liste, hvilket sprog eller hvilke sprog det digitale produktpasport for aluminium præcist skal udarbejdes på. Artikel 10 i forordning (EU) 2024/1781 (ESPR) beskriver de krav, som pasportet som helhed skal opfylde — tilgængelighed, struktur, tilknytning til en datamedium — men det konkrete sprogvalg udarbejdes i den delegerede handling pr. produktgruppe. For aluminium findes denne handling ikke endnu. Det betyder ikke, at sproget er et emne, der frit kan udfyldes: hensigten med pasportet — at en bruger, en markedskøber eller en tilsynsmyndighed kan forstå dataene — er allerede fastsat i artikel 5-7 i ESPR, som handler om de informationskrav, som et produkt skal opfylde. Den præcise sprogregling følger derefter.

For hvem dette gælder og hvad der stadig er åbent

Dette emne berører enhver part, der bringer aluminiumsprodukter eller halffabrikata på det europæiske marked og snart skal levere et pasport: profilproducenter, støberier, producenter af emballagealuminium og de importører, der introducerer disse produkter i EU. Det handler specifikt om sproget i indholdet af selve pasportet — ikke om sproget for f.eks. brugerinstruktioner, sikkerhedsinformation eller kontraktdokumenter, som kan være omfattet af anden lovgivning. Det handler heller ikke om spørgsmålet om, hvilke data der præcist skal være; det er beskrevet på siden om hvilke data der kommer i aluminium-produktpaspoorten. Sprogvalget er et særskilt punkt, som den delegerede handling for aluminium skal regulere, og det kan variere pr. produktgruppe — ESPR er en rammeforordning, der udfyldes pr. sektor.

Hvad der imidlertid allerede kan overses: pasportets logik peger i retning af forståelighed for de parter, der konsulterer det. Et pasport, der kun er tilgængeligt for dem, der taler sproget i produktionslandet, passer ikke med et system, der er beregnet til at fungere på hele det indre marked — fra forbrugeren til tilsynsmyndigheden til genanvenderen. Det er en ræsonnement baseret på formålet med artikel 10, ikke et citat fra en fastsat sproglist.

Hvornår dette bliver fastsat og hvad der gælder indtil da

Der er endnu ingen fast dato for den delegerede handling, der indeholder sprogrelingen for aluminium. Det, der er fastsat, er, at denne handling er en del af ESPR-arbejdsplanen 2025-2030, og at det forventes, at den offentliggøres i 2027 — en forventning, ikke et løfte. Så snart denne handling officielt er vedtaget, opdateres denne side med den faktiske sprogregling. Indtil da giver artikel 10 i ESPR den generelle ramme, inden for hvilken denne regulering skal passe, men teksten selv nævner intet konkret sprog eller språk for aluminium.

Hvad en iværksætter praktisk kan gøre her

At vente på den delegerede handling, før der fastlægges et sprogvalg, er med de aktuelle informationer den eneste underbyggede vej — at vælge et sprog baseret på en antagelse kan senere kræve en tilpasning, når reguleringen offentliggøres. Hvad der allerede er praktisk nu at gøre: at få de underliggende data, der senere kommer i pasportet, i orden i en form, som er let at oversætte eller tilpasse, så en sprogomlægning senere ikke kræver en omstrukturering af hele datasættet. Tænk på at dokumentere legeringen og EN-AW-betegnelsen i henhold til et system, der ikke er afhængigt af ét sprog — se siden om hvordan legeringen og EN-AW-betegnelsen dokumenteres — og på at dokumentere herkomst og sammensætning på en overskuelig måde, så en senere oversættelsesprocedure ikke medfører en fornyet indholdsmæssig vurdering. Det er også klogt at se på tidligt, hvem der senere skal få adgang til hvilken del af pasportet, som er beskrevet på siden om hvem der må se hvilke data fra produktpasset, fordi målgruppen for et dataefelt blandt andet bestemmer, hvor kritisk sprogvalget for det pågældende felt er — offentlig information er mere følsom end et teknisk felt, der kun konsulteres af specialiserede parter.

Kilder: artikel 10 og artiklerne 5 til 7 i ESPR

Artikel 10 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR) fastsætter de generelle krav til det digitale produktpas, herunder tilgængelighed og datastruktur, men regulerer ikke sprogvalget med en konkret liste. Artiklerne 5 til 7 i samme forordning beskriver de økologiske designkrav og informationskravene i generel forstand, hvoraf hensigtens forståelighed for de involverede parter følger. Den konkrete udførelse — herunder en eventuel sprogregling for aluminium — følger af den delegerede handling, der stadig skal vedtages for denne produktgruppe, som del af ESPR-arbejdsplanen 2025-2030.

Virksomheder, der allerede gerne vil gå i gang med forberedelserne, gør bedst i at begynde med de data, der skal indsamles alligevel — såsom CO2-udledning, genbrugsprocent og legeringsoplysninger — og dokumentere dem på en sådan måde, at et senere sprogvalg ikke medfører væsentlige ændringer. Når den delegerede handling for aluminium er offentliggjort, anføres sprogregleringen her.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR regulerer i artikel 10, hvad der teknisk og indholdsligt skal være i det digitale produktpas, men der findes ingen konkret forskrift i forordningen selv om det sprog, hvori dataene til sidst vises for brugeren. Det er ikke tilfældig eller en oversigt, der blev overset: sprogsagen fyldes normalt ud via de delegerede handlinger pr. produktgruppe i ESPR-systematikken, som også artiklerne 5 til 7 i ESPR angiver, at de præcise informations- og præstationskrav pr. produktkategori skal udarbejdes. For aluminiumhalvfabrikata findes den delegerede handling endnu ikke, og derfor er sprogregleringen heller ikke fastsat endnu.

Det betyder ikke, at der intet at sige er om, hvordan en virksomhed kan forberede sig på dette. Der kan allerede nu drages et par praktiske linjer.

Dokumenter data i en genanvendelig, sproguafhængig form

Hvad der kan gøres nu: dokumenter data om legeringen, sammensætningen og oprindelsen på en sådan måde, at de ikke er bundet til ét sprog. Koder, tal og standardiserede betegnelser (såsom en EN-AW-betegnelse, se hvordan du dokumenterer legeringen og EN-AW-betegnelsen) er naturligt sproguafhængige. Fritekstfelter — en forklaring af en overfladebehandling, en bemærkning om skrotets oprindelse — er det ikke. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere er dette især et spørgsmål om disciplin i egen administration: hvor muligt at anvende en kode eller norm i stedet for en egen beskrivelse, således at oversættelse senere er mindre arbejde.

Integrer flersprogethed i killedokumentet, ikke først ved offentliggørelse

Virksomheder, der leverer til flere medlemsstater, gør praktisk talt godt i allerede nu at overveje, hvilke data der skal kunne leveres flersproget. Dette gælder især forklarende oplysninger, ikke kernetal såsom andelen af genanvendt materiale (se hvordan andelen af genarbejdet aluminium dokumenteres) eller CO2-udledning pr. ton (se hvordan CO2-udledningen pr. ton aluminium dokumenteres), som normalt vises som tal. For en mindre virksomhed betyder dette især: når man udarbejder teknisk dokumentation, allerede at tage hensyn til, at en del af den engang skal være tilgængelig på flere sprog, i stedet for at opdage det senere.

Skelne mellem det tekniske dossier og hvad der vises i passet

Sproget i det interne tekniske dossier og sproget på det offentligt synlige paspoort er to forskellige spørgsmål. Et teknisk dossier udarbejdes ofte på virksomhedens eller fabrikantens arbejdssprog; hvad der vises i pasportutget, er beregnet til et bredere publikum — fra tilsynsmyndighed til køber i en anden medlemsstat. Forskellen mellem disse to dokumenter, og hvorfor de ikke er identiske, er beskrevet på siden om forskellen mellem det tekniske dossier og det digitale produktpaspoort. For sproget er det især væsentligt, at en virksomhed ikke skal blive overrasket over tanken om, at pasportutget automatisk fremgår på samme sprog som det interne dossier.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer, hvor sproget i praksis skaber forvirring, selvom den endelige regel endnu ikke er fastlagt:

En producent leverer profiler til købere i tre medlemsstater og antager, at én sprogversion af den tekniske vejledning er tilstrækkelig, fordi køberen alligevel læser engelsk. Det er en antagelse om, hvad en tilsynsmyndighed eller slutbruger i en anden medlemsstat vil acceptere, og ikke noget, der allerede nu er sikkerhed for.

En importør af emballagemaluminium overtager kildeteksten fra en udenlandsk leverandør ordret i pasportutget, herunder fritekstsfelder om overfladebehandling (se om overfladebehandlingen skal rapporteres), uden at der er sket oversættelse eller indholdsgennemgang. Hvis der er tvivl om, hvad en køber har behov for, er det en forskel mellem, hvad der fagligt skal være i pasportutget, og på hvilket sprog det sker — to adskilte spørgsmål, der ikke automatisk sammenfaldter.

En støberi outsourcer udarbejdelsen af pasportdata til en tjenesteudbyder og forudsætter, at denne tjenesteudbyder ordner oversættelsen, uden at det er fastlagt nogetsteds. Når det ikke er aftalt, opstår der et hul mellem, hvad der forventes, og hvad der leveres.

En virksomhed antager, at fordi CBAM-forpligtelserne (se hvad CBAM betyder for import af aluminium) håndteres på et bestemt sprog, gælder det samme automatisk for produktpassportet. Det er to forskellige regler med hver deres ramme, og et sprogvalg i det ene system siger intet om det andet.

En virksomhed fylder fritekstsfelterne om reparationsoplysninger (se om reparations- og restofoplysninger skal være i pasportutget) ud med en uformel, stærkt virksomhedsintern skrivestyle, hvilket gør oversættelse bagefter unødigt vanskelig, fordi fagtermer og forkortelser ikke er direkte omsættelige.

Det, du kan dokumentere

I forkøbet på den delegerede handeling er det praktisk at ordne et antal ting internt allerede nu:

Et overblik over, hvilke data i pasportutget der består af standardkoder eller normer (såsom legeringsbenævnelser) og hvilke der består af fri tekst, således at det er klart, hvor en eventuel oversættelsesstaffage vil være nødvendig.
En aftale med leverandører og tjenesteudbydere om, hvem der er ansvarlig for sproget i de leverede data, herunder tidspunktet for, hvornår det kontrolleres.
En fast, genanvendelig formulering for tilbagevendende forklaringer (f.eks. om overfladebehandling eller skrotherkomst), således at en senere oversættelse ikke skal genudarbejdes hver gang.
En logbog over kilden til hvert datapunkt, herunder på hvilket sprog originalen blev leveret — nyttigt ved genskabelse af, hvad der blev indtastet hvornår, og relevant i forbindelse med spørgsmålet hvor ofte data i produktpassportet skal opdateres.
Et internt overblik over, hvem der må se hvilke data fra pasportutget, hvilket hjælper med at skelne mellem, hvad der bliver offentligt synligt, og hvad der forbliver internt; se også hvem der må se hvilke data fra produktpasset.

Når den delegerede handeling for aluminium er blevet offentliggjort, suppleres det her med, hvilket sprog eller hvilke sprog der konkret forskrives for pasportutget.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilder ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-09-05. Er der noget galt? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.