Hvilken metode skal jeg bruge til at måle værdier til passet?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Måling efter den metode, der gælder for produktgruppen

Artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår, at værdier for produktpasset ikke vælges frit, men opstilles efter en fastlagt test-, målings- eller beregningsmetode. Denne metode udarbejdes pr. produktgruppe i den delegerede handling, som også fastlægger de øvrige krav for den pågældende gruppe — for aluminiumshalbfabrikata er det den handling, som endnu skal offentliggøres. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det især: den måde, hvorpå der allerede måles eller beregnes nu (for eksempel til intern kvalitetskontrol eller til kundespecifikationer), er ikke automatisk den metode, der skal gælde senere for passet. Det er et særskilt trin at kontrollere det, når handlingen foreligger.

Sporbarhed af den anvendte metode

Artikel 5 til og med 7 i ESPR forbinder præstations- og informationskravene med hinanden: en værdi, der står i passet, skal være i overensstemmelse med, hvad der er fastlagt om økodesign. Det betyder, at en virksomhed ikke blot noterer et resultat (for eksempel et CO2-tal eller en andel af genanvendt materiale), men også skal kunne demonstrere, hvordan det pågældende resultat er beregnet. For en mellemstørrelse virksomhed kommer det til at dreje sig om at holde styr på, hvilken norm, hvilken formel eller hvilken måleopstilling der hører til hvilket tal — ikke som ekstra bureaukrati, men som en del af tallet selv.

Konsistens mellem forskellige værdier i det samme pas

Et pas for aluminium indeholder flere slags værdier ved siden af hinanden: sammensætning, CO2-udledning, andel af genanvendt materiale, muligvis data om overfladebehandling. Hver af disse værdier kan have sin egen målemetode. Den forpligtelse, som følger af artikel 39, er, at der for hver værdi er sporbar tilslutning til den pågældende metode — ikke, at der gælder én metode for hele passet. For den måde, hvorpå andelen af genanvendt materiale dokumenteres, gælder for eksempel andre betragtninger end for hvordan CO2-udledningen pr. ton aluminium dokumenteres; begge dele skal eksistere side om side i det samme pas uden at blande sig sammen.

Dokumentere hvem der foretog målingen

I en delt værdikæde — producent, importør, platform, der sammensætter produktpasset — er det vigtigt, at det er klart, hvem der har leveret hvilken værdi, og på grundlag af hvilken måling eller beregning. Dette berører spørgsmålet om, hvordan en virksomheds tekniske dossier forholder sig til det digitale produktpas: det forskellen mellem det tekniske dossier og det digitale produktpas ligger delvis præcis heri — dosseret indeholder sædvanligvis de underliggende målinger og beregninger, produktpasset det resultat, der følger heraf.

Hvor det går galt i praksis

Et støberi bruger til interne rapporter siden længere tid en bestemt beregningsmetode for andelen af genanvendt aluminium, baseret på massebalance over et år. Uden verifikation af, at dette også er den metode, som den delegerede handling senere skal foreskrive, sættes denne værdi allerede ind i et foreløbigt produktpas — med risikoen for, at metoden ikke passer.

En profilfabrikant leverer CO2-tal, som stammer fra en leverandør, uden at det er fastslået, efter hvilken beregningsmetode denne leverandør er nået til dette tal. Når spørgsmål rejses herom, er der intet underliggende dokument at henvise til.

En emballagefabrikant skifter halvvejs gennem et regnskabsår til en ny, mere præcis målemetode for en bestemt værdi, men ældre produktpas i omløb refererer stadig til den gamle metode — uden at det er dokumenteret, hvornår skiftet fandt sted, og hvorfor.

En importør overtager værdier fra den udenlandske fabrikant uden at spørge, hvilken målemetode, der blev brugt herved, og opdager først, når en køber stiller spørgsmål, at metoden afviger fra det, der er almindeligt i EU for samme værdi.

En virksomhed blander værdier i ét pas, som er målt efter forskellige udgaver af samme norm — for eksempel en ældre og en nyere version af en testmetode — uden at denne forskel noteres noget sted.

Det, du kan dokumentere

• For hver værdi i passet: hvilken test-, måle- eller beregningsmetode der er brugt, herunder norm- eller metodeversionsnummer.
• Dato og betingelser for målingen eller beregningen, så en værdi ikke bliver isoleret fra det tidspunkt, hvor den blev fastslået.
• Navn på den part, der har foretaget målingen eller beregningen (eget laboratorium, eksterne parter, leverandører).
• Underliggende dokumenter (testrapporter, beregningsark), som er i tråd med hvad der allerede bliver vedligeholdt i det tekniske dossier således at pas og dossier ikke modsiger hinanden.
• En intern oversigt over hvilken metode der hører til hvilken værdi, til brug når den delegerede handling for aluminium halffabrikater er blevet offentliggjort, og metoderne er endeligt fastsat.
• Aftaler med leverandører eller importører om hvilke metoder de anvender for værdier, de leverer, således at dette ikke først bliver klart ved et spørgsmål senere — relevant blandt andet for andelen af genbrugt aluminium og CO2-udslippet pr. ton.
• En note om metodændringer over tid, således at ældre og nyere pas kan eksistere ved siden af hinanden på en forklarlig måde.