Er jeg importør eller fabrikant ifølge ESPR?

Producent fremstiller eller lader fremstille, importør bringer ind

Producent er som regel det selskab, der selv producerer aluminiumsproduktet, eller som lader det producere og derefter bringer det på EU-markedet under eget navn eller eget mærke. Importør er som regel det selskab, der for første gang bringer et produkt fra uden for Den Europæiske Union på EU-markedet. Sondringen handler således ikke om, hvor aluminiummet selv stammer fra, eller hvor råstoffet er udvundet, men om, hvem der markedsfører det færdige produkt, og hvorfra. En profilfabrik i Holland, der selv ekstruderer og sælger under eget navn, er producent. En handelsvare, der køber færdige aluminiumsdele hos en producent uden for EU og derefter sælger dem i EU, er importør af de samme dele.

For hvem dette gælder, og hvad der falder uden for

Denne sondring gælder for virksomheder, der bringer aluminiumshalvfabrikata eller produkter på EU-markedet, som falder inden for anvendelsesområdet for ESPR — man kan tænke på profiler, støbegods og emballagealuminium. Den gælder ikke for alle, der arbejder med aluminium: den, der kun køber inden for EU hos en EU-producent og videresælger produktet uændret til næste led, udfylder en anden rolle end producent eller importør. En virksomhed, der også kun behandler aluminium på en anden virksomheds vegne uden selv at bringe det på markedet, er ikke automatisk producent i forordningens forstand — denne kvalificering afhænger af, hvem der bringer slutproduktet på markedet under eget navn. Der findes grænsetilfælde: en EU-virksomhed, der importerer en halvfabrikat og udfører en væsentlig bearbejdelse heraf i EU, før det sælges som nyt produkt, kan for dette slutprodukt anses som producent i stedet for importør. Det er præcis den slags situation, hvor man skal kortlægge sin egen stilling grundigt i stedet for at anvende en generel regel.

Der er endnu ingen fast startdato

Der er endnu ingen definitiv dato for, hvornår forpligtelserne for producenter og importører af aluminiumsprodukter konkret træder i kraft. Den dato afhænger af den delegerede handling for aluminium under ESPR, og den foreligger endnu ikke. Ifølge Europa-Kommissionens arbejdsplan for perioden 2025-2030 forventes denne delegerede handling omkring 2027, hvorefter der som regel følger en overgangsperiode, før forpligtelserne faktisk gælder. Et skøn på 2029 nævnes hist og her, men det er en forventning, ikke et fastslået faktum. Så snart den delegerede handling er offentliggjort, står den konkrete dato her. Indtil da gælder forpligtelserne i artikel 27 og 29 endnu ikke for aluminiumsprodukter, selvom det er fornuftigt allerede nu at vide, hvilken rolle der vil være gældende, fordi forberedelsestiden til at sammensætte et digitalt produktpaspoort ikke er ringe.

Sådan finder du ud af det i praksis

Det første spørgsmål er, hvor produktet fremstilles: inden for EU eller uden for EU. Hvis produktet fremstilles inden for EU og sælges under eget navn, er rollen fabrikant. Hvis produktet fremstilles uden for EU og først bringes på EU-markedet af virksomheden selv, er rollen importør — også selvom det sælges under et brand tilhørende en anden virksomhed. Det andet spørgsmål er, hvad der sker med produktet, før det sælges: blot pakning, mærkning eller omlastning gør normalt ikke en importør til fabrikant, men en væsentlig bearbejdelse inden for EU (for eksempel støbning eller ekstrudtering af en halffabrikatet til en specifik komponent) kan få denne kvalificering til at vælte. Det tredje spørgsmål er, om der er flere led i kæden: i en koncern kan én enhed være importør af råmaterialet og en anden enhed fabrikant af slutproduktet, og det er for ESPR to forskellige positioner med hver sine egne forpligtelser. Den, der efter disse tre spørgsmål stadig ikke kommer ud af det, gør klogt i at nedskrive sin egen produktionskæde på papir — hvem fremstiller hvad, hvor, og under hvis navn — før forpligtelserne bliver konkrete.

Grundlaget herfor: artikel 27 og 29 ESPR

Artikel 27 i Forordning (EU) 2024/1781 beskriver forpligtelserne for fabrikanter, artikel 29 dem for importører. Begge artikler går ud fra en rolle, der er knyttet til, hvad en virksomhed faktisk gør med et produkt — fremstille og bringe på markedet under eget navn, henholdsvis for første gang bringe på EU-markedet fra et tredjeland — og ikke på, hvordan en virksomhed kalder sig selv eller på, hvilken sektor den er aktiv i.

Den, der allerede nu gerne vil vide, hvilken rolle der kommer til at gælde, når den delegerede handling for aluminium er klar, gør bedst i først at kortlægge sin egen produktionskæde: hvor fremstilles produktet, hvem bringer det først på EU-markedet, og under hvis navn sælges det. Dette resultat afgør så, hvilke forpligtelser der gælder, og hvilke oplysninger for det digitale produktpaspoort der skal indleveres.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR'en skelner mellem producenten og importøren som to forskellige roller, hver med deres egne forpligtelser. Hvem der har hvilken rolle, afhænger af, hvor aluminiummet kommer fra, og under hvis navn det bliver bragt på EU-markedet. En virksomhed, der selv producerer og markedsfører aluminiumsholfabrikata, er producent i henhold til artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). En virksomhed, der skaffer aluminium fra uden for EU og bringer det på markedet i EU for første gang, er importør i henhold til artikel 29 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). For begge roller gælder der et sæt forpligtelser, der er knyttet til produktpasset.

Sikre at produktpasset foreligger

For producenten betyder dette, at oplysningerne om aluminiummet — sammensætning, herkomst, forarbejdning — indsamles og fremsendes, så der kan udarbejdes et pas. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte handler det som regel om at udpege en person inden for organisationen, der vedligeholder og fremsendes de tekniske oplysninger, ofte den samme person, der også administrerer materialeattester og overensstemmelseserklæringer. For importøren er det lidt anderledes: han skal kontrollere, at producenten uden for EU allerede har ladet passet udarbejde, eller selv få det udarbejdet, før aluminiummet når EU-markedet. Hvem der er ansvarlig herfor, når producenten selv befinder sig uden for EU, er udfoldet nærmere på siden om hvem der regulerer produktpasset, når producenten befinder sig uden for EU.

Kontrollere, at aluminiummet opfylder kravene

Begge roller medbringer en kontrolopgave, men med forskelligt fokus. Producenten er ansvarlig for faktisk at opfylde de krav, der gælder for produktpasset. Importøren skal kontrollere, at producenten har styr på det, før produktet importeres. I praksis betyder det for en importerende virksomhed, at der foretages en kontrol af den dokumentation, som den udenlandske producent fremsendes — ikke kun ved første levering, men også ved genbestillinger, fordi sammensætning eller forarbejdning kan variere fra batch til batch.

Opbevare og stille data til rådighed

Begge parter forventes at opbevare dokumentation, der viser, at forpligtelserne er opfyldt. For producenten handler det om de underliggende tekniske oplysninger om aluminiummet. For importøren handler det om bevis for, at kontrollen af producenten har fundet sted. For en mellemstor virksomhed betyder det, at der er et fast sted — digitalt eller på papir — hvor disse dokumenter kan findes, og ikke kun hos den person, der dengang håndterede importen.

Holde kontaktoplysninger og identificering i orden

Både producent og importør forventes at oplyse deres eget navn, adresse og kontaktoplysninger i relation til produktet. Dette virker af administrativ karakter, men er relevant, når der opstår spørgsmål om herkomst eller ansvar. Den, der er særlig bekymret herfor, for eksempel fordi oplysninger senere viser sig at være urigtige, finder mere på siden om ansvar for forkerte oplysninger i produktpasset.

Samarbejde med tilsyn

Begge roller medbringer en forpligtelse til at yde bistand til en tilsynsførende myndighed, der anmoder om oplysninger eller dokumentation. For en virksomhed af denne størrelse betyder det primært, at der er en person, der ved, hvor dokumenterne ligger, og som kan fremsendes disse på anmodning, uden at det bliver en søgeaktivitet af flere ugers varighed.

Hvor det går galt i praksis

En hyppig situation er en virksomhed, der køber aluminiumsprofiler hos en leverandør inden for EU, men ikke er klar over, at denne leverandør selv importerer fra uden for EU. Virksomheden tænker dengang "bare" som køber, mens spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for hvad, så ligger hos et led højere eller lavere i værdikæden.

En anden situation: en virksomhed bringer aluminium på markedet under eget mærke, men lader det producere af en tredjemand. Antagelsen er ofte, at producenten er ansvarlig for passet, mens rollefordelingen ved salg under eget mærke kan være anderledes. Dette er nærmere beskrevet på siden om salg under eget mærke.

En tredje situation opstår hos virksomheder med lokationer i flere EU-lande, hvor det er uklart, hvilken lokation der formelt gælder som fabrikant for en bestemt produktlinje. Dette fører til dobbeltarbejde eller omvendt til et hul, hvor ingen føler sig ansvarlig. Mere herom findes på siden om ansvar ved flere lokationer i EU.

En fjerde situation: en importør går ud fra, at den udenlandske fabrikant har ordnet passet, fordi det "står i kontrakten", uden nogensinde at kontrollere dette. Ved en stikprøvekontrol fra tilsynet viser det sig, at der ingen underliggende dokumentation er.

En femte, mindre diskuteret situation er overgangen til en anden leverandør. Aluminiummet har muligvis en anden sammensætning eller oprindelse, og det eksisterende pas dækker dette ikke automatisk. Hvad der skal ordnes i denne forbindelse, er beskrevet på siden om skifte leverandør.

Det, du kan dokumentere

En oversigt over egen rolle pr. produktlinje: fabrikant, importør eller ingen af delene — med begrundelsen for hvorfor.
Kontaktoplysninger og adresseoplysninger som disse bruges udadtil i forbindelse med produktet.
Aluminiumets tekniske dokumentation: sammensætning, oprindelse, forarbejdningstrin.
Bevis for kontrol af en udenlandsk fabrikant, når der er tale om import — fx korrespondance, certifikater eller erklæringer, der er anmodet om.
Et fast kontaktpunkt inden for organisationen til spørgsmål fra tilsynet, med en fastlagt placering af de underliggende dokumenter.
Aftaler med leverandører eller kunder om, hvem der leverer hvilken del af passet, især ved leverandørskifte eller levering til en merkeejere — se også siden om hvem der er ansvarlig ved levering til en merkeejere.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI ud fra kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.