For de fleste virksomheder ændrer der sig i år ikke noget obligatorisk med eksisterende indkøbsbetingelser. Pligten til at levere et digitalt produktpas følger først af en delegeret handling, som endnu ikke er offentliggjort; den forventes på nuværende tidspunkt omkring 2027, med et pas, som derefter i praksis omkring 2029 kunne blive obligatorisk. Så længe denne handling ikke er der, kan ingen lovligt tvinge dig til nu allerede at tilpasse dine indkøbskontrakter.
Alligevel er det ikke en grund til at sidde stille. Den, som i år alligevel gennemgår kontrakter med aluminiumsleverandører — for eksempel ved en ny leverandør, en årlig kontraktrunde eller en fusion — kan gøre klogt i allerede at optage et par aftaler om de data, som efterfølgende vil være nødvendige for passet. Det er ikke en juridisk pligt, men et praktisk valg for at undgå dobbelt arbejde senere.
Hvad der i år ændrer sig og ikke ændrer sig
Der ændrer sig i år ikke noget ved selve pligten: den eksisterer endnu ikke i udarbejdet form. Hvad der derimod ændrer sig, er forberedelsen på EU-niveau. Handlingsplanen for økodesignforordningen (ESPR) for perioden 2025-2030 nævner aluminium som en af de produktgrupper, for hvilke en delegeret handling forberedes. Det er endnu ikke lovgivning, men det angiver, i hvilken retning Europa-Kommissionen tænker, og hvilke oplysninger der formentlig vil blive spurgt efter senere: materialets herkomst, sammensætning, recyclingprocent og legeringens herkomst.
For indkøbsbetingelserne betyder det, at der i år ikke er nye obligatoriske bestemmelser at optage. Kontrakter, som nu bliver indgået, behøver ikke at henvise til produktpasset for at være gyldige eller lovlige.
Hvorfor indkøbsbetingelser senere betyder noget
Når den delegerede handling først er der, bliver passet sammensat af data, som producenten eller importøren leverer. Hvis du køber aluminiums halffabrikata hos en underleverandør, er det samme underleverandør normalt den, som skal kunne levere disse data — ikke dig som køber. Det gør det relevant for det længere perspektiv at optage i dine indkøbsbetingelser, at en leverandør på anmodning kan levere produktoplysninger, selv hvis der i dag endnu ikke er nogen juridisk pligt bag det.
Denne forskel mellem, hvem der leverer dataene, og hvem der sammensætter og hoster passet, er præcis det, mange virksomheder allerede nu har spørgsmål om. Den, som gerne vil få denne forskel klart for egen situation, finder en oversigt over rollerne i kæden i videnbanken med forklaring pr. rolle i værdikæden.
Hvad du allerede nu kan fastslå, uden at løbe forud
Der er en forskel mellem at løbe forud for regler, som endnu ikke eksisterer, og at foretage klogt forventningsarbejde. Uden at foreslå en pligt, som endnu ikke eksisterer, kan indkøbsbetingelserne for eksempel indeholde en bestemmelse om, at leverandøren medvirker ved fremtidige informationsanmodninger, som følger af EU-regulering om produktoplysninger. Det er en betinget aftale, ikke en pligt, som allerede gælder i dag.
Det er også værdifuldt at kontrollere, hvilke data en leverandør i dag allerede registrerer om legeringssammensætning og herkomst, og om disse data er tilgængelige og sporbare. Dette arbejde skal ikke udføres, fordi det skal, men det sparer tid, når først pligten er der. Virksomheder, som gerne vil se, hvordan det ser ud i praksis, kan teste det på få minutter via produktscanningen, som på nogle få spørgsmål giver en indikation.
Hvor dette mødes med eksisterende kontraktaftaler
Indkøbsbetingelser står ikke alene. Eksisterende aftaler om ansvar, garanti og produktsikkerhed forbliver simpelt hen gældende, selv når der snart kommer et produktpaspoort. Produktpassaportet erstatter ingen eksisterende forpligtelse fra for eksempel produktsikkerhedslovgivning; det kommer ved siden af som en supplerende informationsforpligtelse. For den præcise sammenhæng med eksisterende regler anbefales det at rådføre sig med en jurist ved tvivl, især når kontrakter indgås for flere år.
Hvordan du ordner dette internt
Fordi datoen endnu ikke er fastsat og den delegerede handling endnu ikke er offentliggjort, er der ingen grund til at skynde sig. Det er dog klogt at fastlægge internt, hvem der er ansvarlig for at følge denne udvikling — ofte den samme person, der også administrerer indkøbsbetingelser. På denne måde bliver ingen overrasket, når handlingen offentliggøres.
Den, som præcist ønsker at vide, hvilke oplysninger der snart er gratis tilgængelige, og hvor sporbarhederne stammer fra, læser det tilbage på siden, der forklarer, hvor informationen kommer fra. Ofte stillede spørgsmål om timing, omkostninger og ansvarsfordeling er samlet på oversigten med ofte stillede spørgsmål.
Vil du vide, hvordan dette emne forholder sig til din egen indkøbspraksis? Foretag den gratis quick-scan eller bladr gennem videnbanken for at se, hvad der kan være relevant for din virksomhed, når reglerne bliver endelige.