Hvordan tackler jeg produktpasset for aluminium trin for trin?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Det digitale produktpas kommer ikke på én gang. Artikel 9 og artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, hvad et produktpas skal indeholde, og hvordan det skal være tilgængeligt, men de præcise krav pr. produktgruppe — og således også for aluminium halffabrikater — fastsættes først i en delegeret retsakt. Så længe denne ikke foreligger, kan en virksomhed allerede begynde at få orden på tingene. Nedenstående trin er en praktisk inddeling heraf, ikke en juridisk rækkefølge.

At vide, hvilke produkter der fremover falder under ordningen

For en profilproducent, støberi eller producent af emballeringealuminium er det første spørgsmål, hvilke produktlinjer der fremover har brug for et pas. Ikke alle halffabrikater bliver udpeget på samme tidspunkt eller med de samme krav. En virksomhed med ti til hundrede medarbejdere har normalt et begrænset antal hovedproduktgrupper — det gør denne inventarisering håndterbar, forudsat at nogen tager sig af den strukturelt i stedet for ad hoc. Et godt udgangspunkt er spørgsmålet Gælder det digitale produktpas for mit aluminium?

At vide, hvilke data der fremover vil være nødvendige

Artikel 10 nævner kategorier af oplysninger, som et pas kan indeholde, såsom herkomst, materialesammensætning og oplysninger om reparation eller genbrug. For en mellemstor virksomhed betyder dette især: at kontrollere, hvilke af disse oplysninger, der allerede findes et sted (i ERP-systemet, hos smelteriet, hos leverandøren af legeringen) og hvilke der endnu ikke registreres systematisk. Dette er ikke en juridisk øvelse, men en datainventarisering, ofte arbejde for kvalitets- eller indkøbsfunktionen sammen.

At vide, hvem der leverer dataene

For aluminium er materialets herkomst — primært eller sekundært, fra hvilket smelteri, hvilke legeringstilsætninger — normalt ikke fuldt ud kendt internt. En del af dataene skal komme fra leverandøren. For en virksomhed af denne størrelse betyder det, at der skal være aftaler med leverandører om, hvilke data de leverer, og i hvilken form. Den, der fastlægger dette nu, skal ikke gøre det under tidspres senere.

At vide, hvem der teknisk varetager passet fremover

Artikel 9 kræver, at passet er digitalt tilgængeligt via en datakilde, såsom en QR-kode. For en produktionsvirksomhed er dette normalt ikke en opgave at bygge selv; det er arbejde for en platform, der sammensætter passet, hoster det og leverer datakilden. Det, som en virksomhed selv skal vide, er, hvilke data den leverer, og hvor længe de skal gemmes.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer kommer gentagne gange frem hos virksomheder, der tackler dette emne strukturelt for første gang.

For det første: antagelsen om, at det endnu er for tidligt at gøre noget, fordi datoen endnu ikke er fastsat. Det passer for selve forpligtelsen, men ikke for forberedelsen. Datainventering og leverandøraftaler tager tid, og den tid er der nu.

For det andet: data, der godt nok findes, men spredt på forskellige afdelinger eller systemer uden, at nogen har overblik. Ved en kontrol eller ved sammensætningen af det første pas viser det sig så, at ingen ved præcist, hvor hvert enkelt datausprang kommer fra.

For det tredje: leverandører, der ikke ved, at der fremover skal indhentes data fra dem, og derfor ikke er forberedt, når øjeblikket kommer. Et støberi, der køber legeringer fra flere smelterier, løber ind i dette hurtigere end en virksomhed med én fast leverandør.

For det fjerde: personalet, der først hørt om produktpasset, når en kunde eller tilsynsmyndighed spørger efter det. Det fører til unødvendig usikkerhed på arbejdspladsen, mens en forklaring på forhånd kan forhindre det — se også hvordan forklarer jeg mine kolleger, hvad der ændres med produktpasset

For det femte: virksomheder, der mener, at ét passjablonmønster er tilstrækkeligt for alle produktlinjer, mens profiler, støbegods og emballeringealuminium har andre data og andre forsyningskæder. Den, der vil godkendte flere produkter samtidigt, gør klogt i at se på dette på forhånd kan jeg på én gang tilmelde flere produkter til et produktpas

Det, du kan dokumentere

En række ting kan allerede nu noteres på papir eller digitalt, så virksomheden ikke begynder fra nul, så snart den delegerede retsakt foreligger:

• En oversigt over produktlinjer og hvilke af dem, der sandsynligvis falder under ordningen, herunder begrundelsen for hvorfor.
• En kortlægning af eksisterende data pr. produkt: sammensætning, oprindelse, legering, eventuelle genanvendelsesoplysninger.
• Aftaler med leverandører om, hvilke data de kan levere, og i hvilket format — dette kan være som bilag til eksisterende indkøbskontrakter.
• En anvisning inden for virksomheden om, hvem der er ansvarlig for at vedligeholde disse data, også selv om platformen i sidste ende sammensætter passet.
• En notits om de forventede omkostninger ved deltagelse som grundlag for intern beslutningstagning — en første indikation heraf findes under Hvad koster et produktpas for aluminium?
• En testopsætning, så snart den mulighed exists, for at se, hvordan egne data forholder sig til et pasportformat — mere herom findes under kan jeg allerede nu teste et produktpas, før det bliver obligatorisk

Den, der opbygger dette trin for trin, behøver ikke at vente til datoen er fastsat for allerede at være forberedt. Baggrunden for, hvorfor denne dato endnu ikke er fastsat — og hvad en delegeret retsakt præcis gør i så henseende — er beskrevet under Hvad er en delegeret retsakt, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre?