hvem er ansvarlig for passet, hvis jeg leverer aluminium til en varemærkeindehaver

Normalt set forbliver forpligtelsen hos mærkeejeren

Hvem der leverer aluminium til en mærkejer og selv ikke optræder som fabrikant, er som regel ikke den, der skal få det digitale produktpas oprettet. ESPR pålægger denne forpligtelse fabrikanten: den part, der bringer produktet på markedet under sit navn eller mærke, eller som får det designet eller fremstillet og sælger det under sit eget navn (artikel 27 i ESPR, Forordning (EU) 2024/1781). En underleverandør, der leverer råmateriale, halvfabrikat eller komponent, som mærkeejeren efterfølgende fremstiller sit eget produkt af, falder praktisk set uden for denne definition — mærkeejeren er så den, der er ansvarlig for passet.

For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gælder

Dette gælder for underleverandører, der leverer aluminium (profiler, støbegods, emballagemateriale) til en kunde, der sælger det videre under sit eget mærke eller navn, uden at underleverandøren selv optræder som fabrikant eller importør over for slutmarkedet. I denne situation påhviler forpligtelsen til at udarbejde passet denne mærkejer, ikke underleverandøren. Det er anderledes, så snart underleverandøren selv også sælger direkte til andre kunder under sit eget navn, eller importerer aluminium uden for EU — så gælder der for denne del af aktiviteten en anden rolle, med egne forpligtelser. Det er således muligt, at en og samme virksomhed for den ene kontrakt rent er underleverandør, og for den anden kontrakt fabrikant eller importør. Hvem der er i tvivl om, under hvilken rolle en aktivitet falder, finder en mere udførlig forklaring på siden om at være importør eller fabrikant efter ESPR. Også relevant: hvem der selv sælger aluminium under et eget mærke — selvom det kun er for en del af omsætningen — får dermed de forpligtelser, der hører til denne rolle, beskrevet på siden om at sælge under eget mærke.

Denne fordeling af forpligtelser siger dog intet om selve dataene. Selv hvis mærkeejeren skal arrangere passet, er vedkommende stadig afhængig af, hvad underleverandøren leverer med hensyn til korrekte materiale- og procesdata. Det vedrører et andet spørgsmål — hvem der er ansvarlig, hvis der sker noget galt i disse data — som behandles særskilt på siden om ansvar ved fejlagtige data.

Hvad der endnu ikke er endeligt, og hvad der gør

Hvornår forpligtelsen til et digitalt produktpas for aluminium faktisk træder i kraft, er endnu ikke endeligt fastsat. ESPR selv regulerer selv passet som et instrument (artikel 9 i ESPR, Forordning (EU) 2024/1781), men den konkrete udfyldelse pr. produktgruppe — herunder aluminiumshalffabrikater — følger af en delegeret handeling, der stadig skal offentliggøres. Ifølge ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 forventes denne handeling for aluminium i 2027, og indtil denne offentliggørelse foreligger, er den præcise dato og udfyldelse ikke fastslået. Så snart denne handeling offentliggøres, vil datoen og indholdet blive suppleret her. Indtil da ændrer der sig intet for rollefordelingen mellem underleverandør og mærkejer: den følger nemlig allerede af de almene definitioner i artikel 27, uafhængigt af, hvornår forpligtelsen for aluminium konkret træder i kraft.

Hvordan en underleverandør håndterer dette i praksis

Først er det nyttigt at få klarhed over, under hvilket navn produktet kommer på markedet: hvis det er kundens navn og ikke leverandørens, ligger kernepligten for passet hos denne kunde. Derefter er det hensigtsmæssigt at inventarisere, hvilke data denne kunde skal have brug for — sammensætning af aluminiumslegeringen, oprindelse, genbrugsprocent, procesdata — og at fastslå, hvordan disse data registreres og deles, selv om der endnu ikke er nogen lovpligtig forpligtelse. Derefter er det klogt at fastlægge i leveringsaftalen eller i korrespondance med kunden, hvem der leverer hvilke data, og hvem der er ansvarlig for hvad, så der ikke opstår uklarhed, når pligten træder i kraft. Den, der selv producerer eller leverer i flere EU-lande, kan desuden støde på et særskilt spørgsmål om, hvor ansvaret præcist ligger; det behandles på siden om flere etableringssted i EU. Og den, der regelmæssigt skifter leverandør eller selv ændrer leverandør, gør klogt i at se på, hvad det betyder for datakontinuiteten, udarbejdet på siden om at skifte leverandør.

Hvor dette følger fra: artikel 27 og artikel 9 i ESPR

Pligten til at få udarbejdet et digitalt produktpas påhviler producenten, som beskrevet i artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Denne bestemmelse knytter pligten til, hvem der bringer produktet på markedet under eget navn eller mærke, ikke til, hvem der har leveret råmaterialet eller halvfabrikatet. Passet selv, som påkrævet instrument pr. produktgruppe, er fastsat i artikel 9 i ESPR. De konkrete produktgruppes krav til aluminium følger af en delegeret retsakt, der endnu ikke er offentliggjort.

Den, der efter læsningen af denne side vil kontrollere, hvad det betyder for egen virksomhed i praksis, kan med fordel først fastlægge egen rolle — leverandør, producent, importør eller distributør — via siden, der forklarer, hvem der er ansvarlig for aluminium produktpasset, og derfra præcisere aftalerne med kunden eller mærkeejer.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

En leverandør, der leverer aluminium halvfabrikater til en mærkeejer, sidder i en stilling, som ESPR ikke beskriver med et eget label. Forordningen tildeler forpligtelser til "producenten" — og det er den, der bringer produktet på markedet under eget navn eller mærke, eller som bestemmer design og produktion (artikel 27, Forordning (EU) 2024/1781). Hvem præcist denne producent er i en kæde fra leverandør til mærkeejer, afhænger af den faktiske rollefordeling, ikke af hvem der fysisk har støbt eller ekstruderet metallet.

Afklare hvem i kæden, der fungerer som producent

For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere, der leverer aluminiumsprofiler, støbegods eller emballagemateriale til en kunde, som sælger det under eget mærke, er første trin at finde ud af, hvem der ifølge definitionen i artikel 27 er producenten. Sætter mærkeejeren eget navn på slutproduktet og bestemmer han specifikationerne, bærer denne part typisk producentpligterne. Leverer leverandøren derimod et produkt, der allerede bliver videresolgt som en afsluttet helhed uden væsentlig ændring, skifter spørgsmålet til, hvem der faktisk lader passet udarbejde. Denne afgrænsning er præcis, hvad Hvem er ansvarlig for produktpasset for aluminium? handler om.

Gøre data tilgængelige, selv hvis du ikke er producent

Selv uden producentrollen forbliver en leverandør den part, der har kildedataene: legeringssammensætning, oprindelse af aluminium, genbrugsprocent, proces- og energidata. Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, at det digitale produktpas gør denne produktinformation tilgængelig via en QR-databærer. Praktisk betyder det, at en leverandør skal have sine data i orden, selv når mærkeejeren lader passet samle — uden disse data kan der nemlig ikke opstå et pas.

Fastlægge kontraktligt, hvem der udfører hvilken del

Fordi ESPR ikke kontraktligt specificerer rollefordelingen i en forsyningskæde, er det en aftale, som toeleverandøren og mærkeejeren selv indgår. For en mellemstort virksomhed betyder det, at købs- og salgskontrakter fortjener en passage om, hvem der leverer data, hvem der kontrollerer dem, og hvem der hoster pasportet. Hvem der præcist som "mærkesælger" er ansvarlig for dette, er beskrevet på siden Jeg sælger aluminium under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg? — nyttigt at læse ud fra perspektivet for kunden på den anden side af bordet.

Tage højde for et ikke-EU-led i kæden

Nogle toeleverandører befinder sig ikke selv i EU, eller leverer til en mærkeejere, der køber fra en produktionslokation uden for Unionen. I så fald kan forpligtelser muligvis flyttes til en importør. Hvad det betyder for kæden, er forklaret på Min producent befinder sig uden for Den Europæiske Union — hvem arrangerer produktpasset så?

Hvor det går galt i praksis

Antagelsen om, at "kunden klarer det". En toeleverandør antager undertiden, at mærkeejeren, som slutsælger, automatisk bærer det fulde ansvar. Det kan passe for producentforpligtelserne, men mærkeejeren har brug for sourcedata fra toeleverandøren for at udfylde pasportet — denne antagelse fører derefter til forsinkelser, når data anmodes.

Uklarhed med private label-produkter. Når det samme aluminiumsprofil sælges under flere mærkenavne, opstår der forvirring om, hvem der er ansvarlig for hvilket pas. En produktionsbatch kan derefter give anledning til flere pasporter med de samme underliggende data, men forskellige mærkenavne øverst.

Ingen skriftlig aftale om datalevering. I praksis aftales det ofte mundtligt eller pr. e-mail, hvem der sender hvilken information videre, uden at det er fastsat i kontrakten. Når der er en skiften af kontaktperson på en af siderne, går denne aftale så tabt.

Skift af toeleverandør uden pasport-kontinuitet. En mærkeejere, der skifter aluminiumsleverandør, skal indhente nye sourcedata til eksisterende eller nye pasporter. For den toeleverandør, der afgår, er det vigtigt at fastlægge, hvilke data der er overført, og hvilke der ikke er — se også Hvad skal jeg arrangere for passet, hvis jeg skifter leverandør?

Forkerte eller forældede data, der ender op i mærkeejerens pas. Hvis toeleverandøren sender forkerte legeringsdata videre, og de lander i pasportet, opstår der et spørgsmål om, hvem der er ansvarlig herfor — den part, der leverede dataene, eller den part, der offentliggjorde pasportet. Dette emne behandles på Hvem er ansvarlig, hvis der er forkerte data i produktpasset?

Det, du kan dokumentere

Et overblik over egne produktdata, der er relevante for et produktpas: legeringssammensætning, råvarekilde, andel af genanvendt materiale, produktionsproces og eventuelle energidata.
En kontraktuelt fastsat bestemmelse med mærkeejeren om, hvem der udfylder producentrollen for det leverede produkt, og hvem der således bærer forpligtelserne i henhold til artikel 27 i ESPR.
En aftale om tidspunktet og formen for datalevering — pr. batch, pr. produktlinje eller pr. levering.
En fastsat procedure for, hvad der sker ved ændringer i sammensætning eller herkomst af det leverede aluminium, så et eksisterende pas opdateres i tide.
Et arkiv over korrespondance og dokumentation, som viser, hvilke data der på hvilket tidspunkt er givet til mærkeejeren, brugbar som bevis i tilfælde af en diskussion om ukorrekte data.
Et overblik over alle mærker eller private labels, som det samme produkt sælges under, så det er klart, hvilke pasporter der er baseret på hvilke data.

Den, der bredere vil undersøge, om eget aluminiumsprodukt overhovedet falder inden for omfanget af disse forpligtelser, finder et udgangspunkt på Gælder det digitale produktpas for mit aluminium?

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilder ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-09-05. Er der noget galt? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.