alupas.eu

Hvor længe skal et produktpas være tilgængeligt?

Varigheden er fastsat pr. produktgruppe, endnu ikke for aluminium

Hvor længe et digitalt produktpaspoort skal være tilgængeligt, er ikke et fast tal, der gælder for alle produkter. ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) fastsætter i artikel 10, at Europa-Kommissionen skal fastlægge opbevaringsperioden pr. produktgruppe i en delegeret retsakt, og at denne periode skal være tilpasset produktets forventede levetid. For aluminiums halffabrikater findes denne delegerede retsakt endnu ikke, så det præcise antal år er endnu ikke fastsat. Det, der dog er fastsat: pasportet er ikke et løst dokument, der forsvinder efter levering, men noget, der skal være tilgængeligt under produktets brugsfase — og nogle gange efter — således at en processor, bruger eller recycler kan få adgang til det til enhver tid.

Hvad artikel 10 regulerer og ikke regulerer

Artikel 10 omhandler kravene til selve pasportet: hvilke oplysninger det skal indeholde, hvem der leverer disse, og hvor længe de skal være tilgængelige. Artiklen regulerer ikke hvem der hoster pasportet — det kan være producenten selv, en importør eller en serviceudbyder, der gør det på deres vegne. Den regulerer heller ikke den tekniske form af QR-koden eller det nøjagtige datasæt pr. produktgruppe; det følger af den delegerede retsakt, der udarbejdes pr. produktgruppe. Artikel 13 regulerer noget anderledes, nemlig EU-registret over digitale produktpasporter: et centralt sted, hvor blandt andet en entydig identifikation og en række kerneoplysninger fra hvert paspoort registreres, uafhængigt af spørgsmålet om, hvem der hoster selve pasportet. Denne skelnen er relevant: opbevaringsperioden fra artikel 10 vedrører pasportet med de fuldstændige oplysninger, mens registret fra artikel 13 er et sikkerhedsnet, der forbliver bestå, selv hvis den oprindelige hosting bortfalder.

Fra hvornår, og hvad der gælder indtil da

En konkret dato for aluminiums halffabrikater er endnu ikke fastsat. Den delegerede retsakt, der skal fastlægge opbevaringsperioden (og resten af kravene) for denne produktgruppe, forventes ifølge Kommissionens arbejdsplan for 2025-2030 i 2027; forpligtelsen selv kunne derefter, efter forventning omkring 2029, træde i kraft. Så længe denne retsakt ikke foreligger, gælder der ingen lovprescriberet opbevaringsperiode for aluminium — og derfor heller ingen forpligtelse til allerede at føre et paspoort. Når teksten er blevet offentliggjort, vil datoen og perioden blive nævnt her. Indtil da er det eneste, der er fastsat, princippet fra artikel 10: perioden knyttes til produktets forventede levetid, ikke til et fast tal, der er identisk for alle sektorer.

I praksis: hvad det betyder for et aluminium paspoort

For dem, der allerede nu tænker på et produktpaspoort, er rækkefølgen normalt: først afvente, hvilke data den delegerede retsakt for aluminium præcist kræver, og først derefter fastlægge, hvor længe disse data skal være tilgængelige — de to ting hænger nemlig sammen, fordi opbevaringsperioden knyttes til, hvad der er i pasportet. Praktisk set betyder en lang opbevaringsperiode allerede nu flere ting, der kan overvejes nu: QR-koden og de underliggende data skal forblive industristandard, også når tilbyderen af platformen fra i dag om år ikke længere er den samme part, og dataene skal være overførbare, så en ændring af hostingpart ikke får data til at forsvinde. Alupas hoster derfor pasportet i en periode på ti år efter oprettelse, uanset hvad der sker med producenten eller importøren selv i denne tid — et valg, der foregriber princippet fra artikel 10, at perioden er tilpasset produktets brugstid, og som giver plads til at tilslutte sig, når den endelige periode for aluminium bliver kendt. Dem, der allerede nu får sammensat et paspoort, bør derfor gøre klogt i at spørge, hvordan hostingparten håndterer forlængelse, overførsel og hvad der sker, hvis selve platformen ophører med at eksistere.

Hvor dette kommer fra: artikel 10 og 13 i ESPR'en

Sammenhængen mellem opbevaringsperiode og forventet levetid, samt Kommissionens beføjelse til at fastlægge denne periode pr. produktgruppe via en delegeret retsakt, følger af artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781). Eksistensen af et centralt EU-register, som uafhængigt af den enkelte hostingudbyder opbevarer kernedata fra hvert pas, følger af artikel 13 i samme forordning. Begge artikler kan læses i forordningens fulde tekst på EUR-Lex.

Hvis du på nuværende tidspunkt forberedt et digitalt produktpas for aluminium, er det bedst allerede nu at fastlægge, hvilke kildedata der anvendes, og hvordan de opbevares, så der ikke går data tabt i perioden mellem nu og det tidspunkt, hvor den endelige opbevaringsperiode for aluminium offentliggøres.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Tilgængelighed i hele produktets levetid

Artikel 10 i ESPR (forordning (EU) 2024/1781) fastlægger kravene til det digitale produktpaspoort, og heraf følger det, at dataene skal forblive tilgængelige, så længe der er grund til det — i det mindste så længe produktet er i brug, og i praksis ofte også i nogen tid efter, for eksempel til genbrug eller spørgsmål om ansvar. For aluminiumshalvfabrikata betyder det noget andet end for en smartphone: en profil, der indarbejdes i en facade eller en konstruktion, kan holde i årtier. Passettet skal stadig være der, når nogen river bygningen ned og gerne vil vide, hvad slags materiale der er i den. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det især, at tilgængeligheden af paspoorten ikke er en engangsforanstaltning, men en forpligtelse, der fortsætter længe efter salget.

Hvem der forbliver ansvarlig

Forpligtelsen til at vedligeholde paspoorten påhviler den part, som har udarbejdet eller fået udarbejdet paspoorten — normalt producenten eller importøren. Det gælder også, hvis aluminium kommer til slutbrugeren via mellemhandel eller forarbejdere. I praksis betyder det, at en virksomhed ikke blot skal ordne noget på produktionstidspunktet, men også skal have en måde at fortsætte med at bære det ansvar på — eller at overføre det — hvis virksomheden selv skifter ejer, fusionerer eller afhænder aktiviteter. Hvad der præcist sker, hvis en virksomhed holder op med at eksistere, er et spørgsmål, der fortjener særlig opmærksomhed; se hvad sker der med produktpasset, hvis min virksomhed lukker ned.

Findability via registeret

Artikel 13 i ESPR beskriver registret over digitale produktpasporter, hvor (metadata for) pasporter indføres, således at tilsynsmyndigheder og andre parter kan finde dem. Tilgængelighed af selve paspoorten er således ikke adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt det forbliver findbart via det register. For en virksomhed betyder det, at registreringen i registeret ikke er noget, du gør engang og derefter glemmer — hvis paspoorten flyttes til en anden host, eller hvis linket ændres, skal det også passe ind i registeret. Læs mere om, hvad der skal stå i det register, hos hvad er registeret for digitale produktpasporter, og hvad skal jeg sætte ind i det.

Tilgængelighed, også uden aktiv mellempart

Tilgængelighed betyder ikke blot, at dataene findes et sted, men at nogen med en QR-kode eller identifikationskode også virkelig kan få adgang til dem. Det stiller krav til teknologien bag paspoorten: et link, der ikke fungerer efter en serverflytning, er i praksis ligeså stort et problem som data, der er slettet. For en virksomhed af denne størrelse er det normalt ikke et juridisk spørgsmål, men et IT-valg: hvem hoster paspoorten, hvor robust er denne hosting, og hvad sker der, hvis den platform, der arbejdes sammen med, selv ændrer sig eller ophører.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte opstår: en virksomhed hoster paspoorten selv på sin egen server, og år senere — når ingen længere ser aktivt på den — udløber et domænenavn eller bliver et system erstattet uden, at de gamle links tages med. QR-koden på aluminium peger derefter på ingenting.

En anden situation: en virksomhed bliver overtaget eller går op i en anden virksomhed, og ingen har på forhånd aftalt, hvem der vedligeholder de eksisterende pasporter. Køber af aluminium har derefter et produkt med et pasport, der faktisk findes, men som ingen længere ejer.

En tredje situation opstår ved lang levetid: en profil, der har stået i en bygning i tyve år, skal rives ned, og nogen scanner QR-koden. Hvis den platform, som paspoorten stod på, er stoppet siden, eller værten ikke har bevaret dataene længe nok, er der ingenting at finde — selvom produktet stadig er der.

En fjerde situation: pas'et bliver tilpasset én gang efter offentliggørelse (for eksempel fordi der var en fejl i materialets sammensætning), men den gamle version bliver blot overskrevet uden at det er klart, hvilken version der gjaldt på hvilket tidspunkt. Ved spørgsmål om erstatningsansvar er det et vanskeligt punkt. Hvordan man kan foretage sådanne ændringer uden tab af historie, er beskrevet under hvordan ændrer jeg data i et produktpas, der allerede er offentliggjort.

En femte situation: en virksomhed går ud fra, at det er tilstrækkeligt, at pas'et "er på internettet", uden at tænke over, om nogen på et skrotningssted uden dækning også kan få adgang til det. Det berører det spørgsmål, der behandles særskilt under skal nogen kunne se produktpasset uden internetforbindelse.

Det, du kan dokumentere

  • En aftale med hostingpartneren (eller med alupas.eu) om, hvor længe pas'et forbliver tilgængeligt, og hvad der sker, hvis den periode udløber, eller hvis platformen skifter ejer.
  • En intern anvisning på, hvem inden for virksomheden, der er ansvarlig for vedligeholdelsen af offentliggjorte pas'er, også efter en omorganisering eller overtagelse.
  • Et overblik over, hvilke produkter der har en længere levetid end gennemsnittet (for eksempel profiler i byggekonstruktioner), så der tages hensyn til det ved valg af hostingpartner.
  • En dokumenteret procedure for, hvad der sker med eksisterende pas'er ved salg, fusion eller nedlæggelse af virksomheden — med en reference til de aftaler, der er beskrevet herom.
  • En kontrol af, at identificeringskoden for hvert produkt er konsistent registreret, således at et pas kan knyttes til det rigtige produkt selv efter mange år; se også hvordan tildeler jeg hvert produkt en entydig identifikationskode.
  • En notits af datoen og versionen ved hver ændring af et offentliggjort pas, således at en historie forbliver synlig i stedet for kun den seneste status.
  • Dokumentation for, hvordan QR-koden på selve produktet er modstandsdygtig over for slitage eller beskadigelse i løbet af aluminiumets levetid, hvilket berører det spørgsmål, der behandles under hvad sker der, hvis QR-koden på mit aluminium bliver ulæselig.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI ud fra kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.