hvad skal jeg ordne for passet, hvis jeg skifter leverandør

Pas'et følger produktet, ikke leverandøren

Når der skiftes aluminiumsleverandør, ændrer der sig i de fleste tilfælde intet ved de pas'er, der allerede er knyttet til produkter, der allerede er bragt på markedet — de forbliver som de er, med oplysningerne fra den oprindelige producent eller importør i dem. Hvad der kræver opmærksomhed, er alt det nye, der kommer på markedet efter skiftet: for det nye aluminium skal der fremstilles et helt nyt pas igen, opbygget fra den nye leverandørs oplysninger. Der "overføres" således ikke ét pas fra den gamle til den nye leverandør — der kommer i praksis en ny pas-linje ved siden af (eller efter) den gamle.

For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gælder

Dette gælder især for dem, der selv sælger aluminium videre, bearbejder det eller tilbyder det under eget mærke og derved skifter underleverandør — tænk på en profil-virksomhed, der skifter til en anden støberi, eller en importør, der tiltrækker en ny producent uden for EU. Det gælder ikke på samme måde for dem, der kun er distributør eller handler: de skubber typisk ansvaret for pas'ets indhold videre til den, der bringer produktet på markedet i EU, som beskrevet under hvilke forpligtelser har en distributør eller handler af aluminium. Det fungerer også anderledes for dem, der sælger under eget mærke, fordi mærkeejer ofte selv optræder som ansvarlig part der, som forklaret under jeg sælger aluminium under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg. Vigtig sondring: et leverandørskifte er noget helt tredje end et produktionslokationskifte inden for samme virksomhed — sidstnævnte berører spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for pas'et, når der produceres i flere EU-lande, hvilket er et selvstændigt spørgsmål.

Hvornår bliver det relevant

Forpligtelsen til at føre et digitalt produktpas gælder fra det øjeblik, den pågældende produktgruppe aluminium falder ind under ESPR's delegerede handling. For aluminiums halffabrikater er det tidspunkt endnu ikke fastsat: den delegerede handling forventes ifølge ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 i 2027, og det præcise tidspunkt for pligten herefter oplyses her, så snart denne handling er offentliggjort. Indtil da gælder der ingen juridisk paspaspligt ved et leverandørskifte, men de praktiske spørgsmål — hvilke oplysninger den nye leverandør skal levere, hvordan datakoblingen forløber — kan allerede præpareres nu, så skiftet ikke bliver forsinket, når pligten først bliver gældende.

Hvad der praktisk skal reguleres ved et skift

Som første skridt er det værd at fastslå, hvem der i den nye situation udfylder rollen som producent eller importør, fordi denne rolle bestemmer, hvem der leverer oplysningerne til pas'et — denne skelnen er udformet under er jeg importør eller producent ifølge ESPR. Hvis den nye leverandør ligger uden for EU, er spørgsmålet om, hvem der på vegne af denne part påtager sig forpligtelserne inden for EU, relevant, som beskrevet under min producent ligger uden for Den Europæiske Union — hvem ordner produktpas'et så. Derefter følger den praktiske del: den nye leverandør skal levere materiale- og produktoplysningerne, der er nødvendige for at samle et pas sammen — tænk på sammensætning, oprindelse og de øvrige elementer, som artikel 10 i ESPR forpligter til. For alupas.eu betyder dette, at der for hver ny leverandør igen skal indsendes og kontrolleres oplysninger, og at det nye pas får sin egen QR-datakilde, som adskiller sig fra tidligere pas. Den, der arbejder med flere undervogere samtidigt for samme produktlinje — for eksempel under en overgangsperiode, hvor den gamle og den nye leverandør kører side om side — gør klogt i at dokumentere klart for hver lot, hvilken batch, hvilket pas og hvilken QR-kode, der hører sammen, så der ikke knyttes et pas til det forkerte produkt. Det er også værdifuldt at aftale på forhånd, hvem der bærer ansvaret, hvis der er noget galt med de indsendte oplysninger, fordi dette spørgsmål opstår oftere ved en leverandørskift end ved et fast, længerevarende forhold — mere herom findes under hvem er ansvarlig, hvis der er forkerte data i produktpasset. Den, der leverer aluminium til en varemærkeejeder i stedet for at bringe det direkte på markedet, kan desuden støde på en egen opgaveopdeling, som diskuteret under spørgsmålet om ansvar ved private-label-levering.

Grundlaget: artikel 38, 29 og 10 i ESPR

At passet er knyttet til produktet og ikke til leverandøren, følger af artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), hvor kravene til det digitale produktpas er fastslået — passet indeholder produktrelaterede oplysninger, der tilhører det specifikke produkt eller batch. Artikel 38 i ESPR beskriver kravene til aktører i forsyningskæden og gør det klart, at hver part i kæden bærer ansvar for de oplysninger, den leverer eller videreformidler, hvilket bliver relevant, så snart en ny leverandør træder ind i den kæde. For dem, der henter aluminium uden for EU, er artikel 29 i ESPR desuden vigtig, som beskriver importørernes forpligtelser — ved en skift til en ny leverandør uden for EU skifter disse forpligtelser med til den, der optræder som importør for denne nye leverandør.

Hvad skal du gøre nu

Ved en kommende eller netop gennemført leverandørskift er det praktisk først at fastslå egen rolle (producent, importør eller distributør), derefter med den nye leverandør at aftale, hvilke data, der skal leveres hvornår, og at fastslå denne aftale, før det første nye produkt kommer på markedet. For dem, der allerede lader et pas samle via alupas.eu, er det at meddele en leverandørskift det første skridt — indleveringen af de nye data og koblingen til et nyt pas følger naturligt af denne proces.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

En leverandørskift er i sin kerne en ændring i forsyningskæden: aluminium-halffabrikatet kommer herefter fra en anden producent, giteri eller importør, og de oplysninger, der tidligere var i produktpasset, stemmer ikke længere uden videre. ESPR behandler dette ud fra den rolle, som forskellige parter i kæden har, ikke ud fra skiftet selv. Det betyder, at spørgsmålet "hvad skal jeg ordne" i praksis opdeles i et par enkelte punkter.

Bestemme hvem der nu leverer dataene

Artikel 38 i ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, hvad der forventes af aktører i forsyningskæden, når det gælder om at stille oplysninger til rådighed, der er nødvendige for produktpasset. Ved en ny leverandør betyder det praktisk, at det skal fastslås på ny, hvilken part der leverer kildedata: legringens sammensætning, materialets oprindelse, eventuelle genanvendelsesprocenter, produktionsproces. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det ofte, at der skal peges på et fast kontaktpunkt hos den nye leverandør, som er ansvarlig for disse oplysninger, og der skal indføres et tidspunkt — for eksempel ved den første ordre — hvor disse oplysninger bliver anmodet om og kontrolleret, før de havner i passet.

Fastslå, om egen rolle ændres

En leverandørskifte kan forskyde egen position i kæden. Hvem der tidligere modtog aluminium fra en europæisk producent og skifter til en producent uden for EU, kan få andre forpligtelser: artikel 29 i ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, hvad der forventes af importører, og disse forpligtelser er anderledes end dem for en part, som blot videresælger inden for EU. Det er derfor hensigtsmæssigt at gennemgå egen position på ny ved hver skifte eller egen position er den som importør eller producent er, især når den nye producent er uden for Den Europæiske Union. For en mellemstor virksomhed er dette ofte ikke en juridisk øvelse, men en praktisk: hvem underskriver derefter toldpapirerne, hvem er den første EU-part i kæden, og hvem er derfor ansvarlig for at levere pasportdataene.

Sikre, at passet passer til det nye produkt

Artikel 10 i ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver kravene til, hvad et digitalt produktpas skal opfylde, herunder at oplysningerne i passet svarer til det produkt, det gælder for. En leverandørskifte betyder normalt en anden sammensætning, andre produktionsdata eller anden oprindelse — selv hvis slutproduktet ser identisk ud. For en virksomhed betyder det, at et eksisterende pas ikke automatisk kan blive "ført videre" til produktet fra den nye leverandør. Der skal fastslås på ny, om det drejer sig om et nyt pas, eller om der skal foretages en opdatering af et eksisterende pas, alt efter hvor væsentlig ændringen er.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker op igen og igen ved en leverandørskifte.

Passet bliver ikke tilpasset, fordi slutproduktet "ser ud til at være det samme". Legeringen kommer fra en anden støberi, men ingen kontrollerer, om sammensætningen eller genanvendelsesprocenten afviger fra det, der står i det eksisterende pas. Det er præcis den risiko, der falder under artikel 10: dataene passer så ikke længere til det faktiske produkt.

Den gamle leverandør leverer kildedata ikke længere, men den nye leverandør er endnu ikke etableret til at levere dem. Der opstår et hul mellem afslutningen af det ene forhold og igangsætningen af det andet, og i den periode bliver der nogle gange leveret uden at nogen har kontrolleret, om passet stadig er dækkende.

Ved en skifte til en leverandør uden for EU bliver rolleændringen overset. Virksomheden fortsætter som før, mens egen rolle faktisk skifter til den som importør — med andre forventninger omkring levering og kontrol af data end ved et forhold inden for EU.

Ved private label-indkøb antages det, at den nye leverandør "ordner det pas-gedryf selv", uden at det er fastlagt noget sted. Hvem der leverer aluminium til en mærkeejер eller omvendt sælger under eget mærke, løber en reel risiko her, hvis aftalen aldrig har været på papir.

Der bliver ikke ført arkiv over, hvilket pas der hørte til hvilken leverandør og hvilken levering. Ved en skifte efter et par år er det så ikke længere muligt at rekonstruere, hvilke data der kom fra hvem, hvilket bliver et problem, så snart der opstår uklarhed om, hvem der er ansvarlig ved forkerte data.

Det, du kan dokumentere

En række ting er lette at dokumentere og forhindrer, at et leverandørskifte senere fører til uklarhed:

Kontaktpunkt hos den nye leverandør for pasportdataene: navn, funktion og aftale om, hvordan og hvornår dataene leveres.
Oversigt over egen rolle pr. leverandør: producent, importør eller kun forhandler, med en kort begrundelse for hvorfor. Dette svarer til spørgsmålet hvem inden for egen organisation er ansvarlig for produktpasssportet.
Datoering af skiftet: fra hvilken levering gælder den nye leverandør, og hvilket pasport hører til hvilken part.
Sammenligning gammelt/nyt pasport: en kort kontrol af, om sammensætning, oprindelse eller genanvendelses procent afviger, og om dette kræver en opdatering eller et nyt pasport.
Skriftlig aftale om, hvem der sammensætter og hoster pasportportet når der arbejdes med private label eller eget mærke, inklusiv hvem der leverer hvilke data.
Arkiv over tidligere pasporter og tilhørende leverandørdata, så det efter et skifte stadig kan klarlægges, hvilket pasport der hørte til hvilken levering og hvilken leverandør.

For virksomheder, der arbejder med flere leverandører samtidigt, eller som selv producerer flere steder i EU, anbefales det at administrere denne oversigt centralt i stedet for pr. filial — se også situationen hvor en virksomhed producerer i flere EU-lande. En fast skabelon til dokumentering af leverandørskifter forhindrer, at disse punkter skal genopfindes ved hvert skifte.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilder ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-09-05. Er der noget galt? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.