Hvad kan jeg allerede gøre, mens reglerne endnu ikke er endelige?
Organiser les données dès maintenant, sans attendre les règles définitives
Celui qui commence dès à présent à collecter et organiser les données de produits sera mieux préparé une fois que les règles relatives aux demi-produits en aluminium seront définitives. C'est la réponse courte. Le règlement ESPR (Règlement (UE) 2024/1781) établit déjà les bases générales, même si l'application spécifique pour l'aluminium n'existe pas encore. L'article 38 du règlement décrit que les acteurs de la chaîne d'approvisionnement ont déjà des obligations concernant la mise à disposition d'informations sur les produits. Cela signifie que la collecte de données sur l'origine, la composition et les procédés ne constitue pas un effort gaspillé, même s'il n'existe pas encore d'obligation légale de créer un passeport produit numérique.
Pour qui c'est pertinent, et pour qui ce ne l'est pas
Ce texte concerne les fabricants et importateurs de demi-produits en aluminium : profilés, pièces moulées et aluminium d'emballage. Pour eux, il est utile de réfléchir dès maintenant à la gestion des données, car on s'attend à ce qu'ils soient la partie responsable de la fourniture ou de l'élaboration du passeport. Ceci ne concerne pas la question des champs de données exacts qui seront obligatoires par la suite, des seuils applicables, ou du moment précis où les premiers produits relèveront du système. Ces détails sont fixés dans un acte délégué qui n'existe pas encore. Quiconque recherche une liste des champs obligatoires pour l'aluminium ne la trouvera nulle part — pas même ici — parce que cette liste n'existe simplement pas encore.
La date n'est pas encore fixée, mais la direction l'est
Il n'y a pas encore de date établie à laquelle les règles relatives à l'aluminium entreront en vigueur. Le plan de travail de la Commission européenne pour la période 2025-2030 mentionne un acte délégué pour ce groupe de produits, avec une attente autour de 2027. Un plan de travail est un calendrier, pas une loi, et la date peut être reportée. Jusqu'à ce que l'acte délégué soit en place, aucune obligation spécifique au produit découlant de l'ESPR ne s'applique aux demi-produits en aluminium. Ce qui s'applique déjà, c'est le cadre plus large du règlement lui-même, y compris les dispositions concernant le rôle des acteurs de la chaîne à l'article 38. Une fois l'acte délégué publié, cette page sera mise à jour avec la date réelle.
L'ordre dans lequel il est judicieux de commencer
En première étape, il est pratique de cartographier les données déjà disponibles au sein de l'organisation : composition de l'alliage, origine de la matière première, pourcentage de recyclage, consommation d'énergie dans le processus de production, et certificats qui en attestent déjà. Beaucoup de ces données sont déjà enregistrées quelque part, seulement pas au même endroit et pas sous une forme qui soit facile à partager.
En deuxième étape, il est judicieux d'examiner sa propre position dans la chaîne d'approvisionnement. L'article 38 de l'ESPR décrit que les acteurs de la chaîne — y compris les fournisseurs de matière première ou de demi-produit — ont un rôle dans la mise à disposition d'informations à la prochaine étape. Celui qui conclut dès maintenant des accords avec ses fournisseurs sur les données qu'ils peuvent fournir et sous quelle forme évite que cette recherche ne commence qu'au moment où l'obligation est déjà en place.
En troisième étape, il vaut la peine de suivre le plan de travail de la Commission, comme décrit à l'article 18 de l'ESPR concernant la priorisation et la planification. Ce plan de travail indique quels groupes de produits sont traités et quand, et l'aluminium y est déjà mentionné. Celui qui surveille ce plan de travail verra à l'avance quand un projet d'acte délégué sera publié et aura alors le temps de réagir avant que le texte ne soit finalisé.
En quatrième étape, il peut être utile d'explorer d'ores et déjà comment les données peuvent être stockées et rendues accessibles numériquement, sans y investir encore sur la base de besoins supposés. Un système qui enregistre les données de manière structurée et par lot de produits est utilisable quelle que soit la forme précise que le passeport final prendra.
Sur quoi ceci est basé : article 18 et article 38 de l'ESPR
Denne tilgang følger af to dele af Forordning (EU) 2024/1781. Artikel 18 beskriver, hvordan Kommissionen prioriterer og planlægger produktgrupper, og denne arbejdsplan er kilden til forventningen omkring aluminium. Artikel 38 beskriver kravene til aktører i forsyningskæden vedrørende stilling til rådighed af produktoplysninger, og det er kilden til rådet om allerede nu at tale med kædefolk om dataudveksling. Begge artikler er almindelige bestemmelser fra rammeforordningen; den produktspecifikke udformning for aluminium følger først med den delegerede retsakt.
Hvad skal gøres
Den, der vil gå i gang hermed, starter med en intern kortlægning af eksisterende produktdata, kortlægger derefter, hvilke data leverandører kan levere, og holder derefter øje med Kommissionens arbejdsplan for det øjeblik, hvor udkastteksten til aluminium fremkommer. Så snart teksten foreligger, opdateres denne side med de konkrete krav og den fastsatte dato.
Hvad dette er baseret på
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 18 (prioritering og planlægning)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 38 (krav til aktører i forsyningskæden)
Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Den delegerede handling for aluminium er endnu ikke vedtaget, og datoen for når det digitale produktpasport bliver obligatorisk, er derfor heller ikke fastlagt. Det betyder ikke, at der intet at gøre er. ESPR selv (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781) er allerede vedtaget, og den måde, hvorpå Europa-Kommissionen fastsætter prioriteter for produktgrupper — herunder aluminium — er beskrevet i artikel 18. Virksomheder, der allerede nu sætter orden på forholdene, er bedre stillet, når forpligtelsen bliver konkret. Denne artikel beskriver, hvad det indebærer, uden at foregive, at reglerne allerede gælder.
Hvad der forventes af dig
Få overblik over egne produktoplysninger
Et produktpasport består af oplysninger, som en virksomhed allerede i stort omfang har: sammensætning af aluminiumslegeringen, herkomst, forarbejdningstrin, eventuelt genanvendelsesprocent. Hos mange virksomheder med 10 til 100 medarbejdere ligger disse oplysninger spredt på indkøbsdossier, kvalitetscertifikater og e-mails til leverandører. At kortlægge allerede nu, hvor disse oplysninger er, og om de er fuldstændige, er ikke en lovmæssig forpligtelse, men den mest praktiske forberedelse, der er.
Vide, hvem der skal levere hvad i værdikæden
Artikel 38 i ESPR omhandler forpligtelserne for aktører i værdikæden: producenter, importører og andre parter, der skal levere eller videregive produktoplysninger. For en forarbejder af aluminiumsprofiler betyder det, at virksomhedens egen rolle i værdikæden allerede nu kan fastlægges — leverer virksomheden selv oplysninger til et pasport, eller er den afhængig af, hvad en støberi eller importør leverer. Virksomheder, der har dette klart nu, undgår senere diskussioner om, hvem der skal levere hvilken del af pasportet.
Følge hvilken produktgruppe der får prioritet
Artikel 18 beskriver, hvordan Kommissionen udarbejder arbejdsprogrammer og fastsætter prioriteter blandt produktgrupper for delegerede handlinger. Aluminiumshalvfabrikata står på planen, men rækkefølgen og tidspunktet ligger hos Kommissionen. En virksomhed, der ønsker at følge dette, gør det bedst ved periodisk at kontrollere, om der er nyheder om den delegerede handling, i stedet for at gætte på en dato. Mere om, hvordan en sådan delegeret handling præcis fungerer, og hvorfor den bestemmer, hvad der forventes af en virksomhed, er beskrevet på hvad er en delegeret handling, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre.
Teste uden forpligtelse
Intet forhindrer en virksomhed i allerede nu at afprøve, hvordan et produktpasport ser ud i praksis, med de oplysninger, der allerede findes. Det er ikke et lovmæssigt trin, men en måde at opdage, hvor egen administration kommer til kort, før det skal ske under tidspres. Hvordan det fungerer i praksis, er nærmere forklaret på kan jeg allerede nu teste et produktpas, før det bliver obligatorisk.
Hvor det går galt i praksis
Vente til datoen er fastlagt. Nogle virksomheder udsætter al forberedelse til den delegerede handling er offentliggjort. Resultatet er, at de skal gøre alt på samme tid: indsamle oplysninger, stille spørgsmål til leverandører, indrette systemer — alt inden for det tidsrum, der er tilbage efter offentliggørelse.
Uklarhed om, hvem der leverer hvad i værdikæden. Hos virksomheder, der køber aluminium, forarbejder det og sælger det videre, er det ofte ikke fastlagt, hvem der administrerer hvilken del af produktoplysningerne. Hvis der ikke er en samtale herom med leverandører og kunder nu, opstår denne diskussion senere under tidspres.
Personale, der ikke ved, hvad der ændres. Salg, indkøb og kvalitet hører ofte løsrykket tale om "noget med et pasport", uden at det er klart, hvad det konkret betyder for deres arbejde. Det fører til støj og manglende signaler. Hvordan denne samtale føres internt, er beskrevet på hvordan forklarer jeg mine kolleger, hvad der ændres med produktpasset.
Antagelser om omkostningerne. Der beregnes nogle gange allerede beløb uden noget grundlag, eller der budgetteres slet ikke, fordi "det endnu ikke er obligatorisk". Et realistisk billede af, hvad et pasport kan komme til at koste, findes på hvad koster et produktpasport for aluminium.
Uklarhed om, hvilket aluminiumsprodukt det drejer sig om. Ikke alle aluminiumsprodukter vil automatisk blive omfattet af de samme regler fremadrettet. Virksomheder, der allerede nu ønsker at vide, om deres specifikke halffabrikat falder inden for det forventede omfang, finder et udgangspunkt på gælder det digitale produktpas for mit aluminium.
Det, du kan dokumentere
Selv uden endelig forpligtelse er det muligt at sætte en række ting i orden allerede nu. Det sparer tid, når den delegerede retsakt først er på plads:
- Et oversigt over produktgrupper og mængder. Hvilke aluminium-halvfabrikata produceres eller handles, og i hvilke mængder. Praktisk hvis det senere skal vise sig, at tilmelding af flere produkter ad gangen til et produktpas er aktuelt.
- En liste over oplysninger, der allerede er tilgængelige pr. produkt. Legerings sammensætning, oprindelsescertifikater, procesdokumentation, genanvendelsesdata — hvad findes der, hvor ligger det, og hvem administrerer det.
- Aftaler med leverandører om dataudveksling. Især relevant for virksomheder, der fungerer som mellem led i kæden og er afhængige af det, som en producent eller importør tidligere i kæden leverer, som omhandlet i artikel 38 i ESPR.
- En intern kontaktperson eller lille projekthold. Én person eller et lille hold, der følger udviklingen og orienterer resten af organisationen, forhindrer at viden bliver spredt.
- En notering om eksisterende lagerbeholdning. For lagerbeholdning, der allerede er på plads, når reglerne træder i kraft, kan der muligvis gælde andre overgangsbestemmelser. Det, der i øjeblikket vides herom, findes på hvad gør jeg med aluminiumlager, som allerede ligger der, når reglerne træder i kraft.
- En handlingsplan for egen organisation. Et oversigt over de trin, der skal tages på et givet tidspunkt, fra dataindsamling til tilmelding, findes på hvordan gribes produktpasset for aluminium an trin for trin.
Ingen af disse trin er obligatoriske, så længe den delegerede retsakt ikke er offentliggjort. Men den, der griber dem nu, behøver ikke at starte helt forfra senere.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI ud fra kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.