Jeg sælger aluminium under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg?
Den, der sætter sit mærke på aluminium, får fabrikantforpligtelserne
Den, der sælger aluminiumhalvfabrikata under eget mærke, falder i almindelighed under de forpligtelser i ESPR, som gælder for fabrikanter, også selv om produktionen foregår hos en leverandør. Artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) placerer ansvaret for overensstemmelse, teknisk dokumentation og tilgængeliggørelse af det digitale produktpasport hos fabrikanten. Det mærke, hvorunder et produkt bringes på markedet, er herved udgangspunktet: ikke den, der har valsede eller støbt aluminium, bærer ansvaret, men den, der tilbyder det under sit eget navn. For virksomheder, der køber aluminiumsprofiler, støbegods eller emballagemateriale og videresælger det under eget label, betyder det, at det egne mærkenavn ikke er vilkårligt: de træder ind i den rolle, som lovgivningen tildeler fabrikanten, med de tilhørende forpligtelser vedrørende produktpassportet.
For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gælder
Dette emne vedrører virksomheder, der aflærer aluminiumsprodukter fra en tredjemand og efterfølgende bringer disse på markedet under deres eget mærkenavn, virksomhedsidentitet eller produktlinje — for eksempel en emballagebedrift, der får aluminium folie eller bakker produceret og sælger det under eget label, eller et handelsselskab, der distribuerer profiler under eget mærkenavn. Det gælder ikke for en part, der uændret videresælger produkter fra en anden fabrikant under dennes navn og mærke — denne part udfylder typisk rollen som distributor eller importør, med andre forpligtelser end fabrikantens. Heller ikke den, der udelukkende varetager logistik, oplagring eller finansiering uden at tilbyde produktet under eget navn, falder her i almindelighed ind under dette. Udgangspunktet er således ikke den fysiske produktionshandling, men spørgsmålet om, under hvis navn og mærke aluminiumsproduktet endeligt bringes i handelen.
Dato endnu ikke fastsat; hvad der allerede står fast
Hvornår forpligtelsen til et digitalt produktpasport for aluminium faktisk skal gælde, står endnu ikke fast. Dette tidspunkt følger af en delegeret retsakt, som Europa-Kommissionen for denne produktgruppe endnu skal vedtage; i ESPR's arbejdsplan for 2025-2030 forventes den i 2027, hvorefter der typisk følger en overgangsperiode, før forpligtelsen faktisk træder i kraft. Indtil denne retsakt er vedtaget og gælder, gælder der ingen konkrete forpligtelser vedrørende produktpassportet for aluminiumhalvfabrikata. Dog er det allerede fastslået i artikel 27 i ESPR, hvilken part der får forpligtelserne, når en produktgruppe bliver udpeget: fabrikanten, og således også den, der bringer produkter på markedet under eget mærke. Så snart datoen for aluminium kendes, opdateres denne side.
Hvordan dette udspiller sig i praksis for et eget mærke
For those selling aluminium under their own brand, the first step is to clarify whether their own role in the supply chain corresponds to that of a manufacturer within the meaning of the ESPR, or rather to that of a distributor or importer — this determines who will be responsible for having the product passport compiled. If the role is that of a manufacturer, the second step is to identify which data about the aluminium (origin, alloy, processing, recycled content) must come from their own supplier, as this data is needed to populate the passport, even if the brand holder does not produce themselves. The third step is to make agreements with that supplier on the sharing of this data, preferably well before the obligation takes effect, so there is no rush once the delegated act is in place. A fourth point is the retention of technical documentation: Article 27 places this obligation on the manufacturer, and anyone selling under their own brand cannot therefore rely on a reference to the original producer. Finally, it is advisable to structure the brand management and procurement contracts in such a way that it is clear who provides which information and who is responsible for keeping the passport up to date during the period it must remain available.
Where this is stated: Article 27 of the ESPR
These obligations follow from Article 27 of the ESPR (Regulation (EU) 2024/1781), which sets out the obligations of manufacturers, including ensuring product conformity and making the digital product passport available. The link between using a brand name and bearing manufacturer obligations is a recurring principle in European product legislation, and Article 27 aligns with this by assigning the obligations to the party that places the product on the market under its own name. Which product groups fall under these obligations and when is determined by delegated act for each group; for aluminium, that act does not yet exist.
Anyone currently selling aluminium under their own brand can best start by identifying which data their own supplier can provide about the origin and composition of the aluminium, and record this in the procurement agreements — so that a foundation is in place once the obligation takes effect for this product group.
Hvad dette er baseret på
Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.
Hvad du konkret skal gøre
At sætte aluminium på markedet under et eget mærke eller husstil føles ofte som en handelaktivitet — profilen eller støbegodset er jo lavet af en anden. For ESPR er det anderledes. Artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer producentens forpligtelser, og den, der sælger et produkt under eget navn eller mærke, behandles som producent for denne forordning, selvom produktionen selv finder sted andre steder. Det er en anden position end den for en almindelig videresælger, og spørgsmålet er jeg importør eller producent ifølge ESPR er derfor præcis det spørgsmål, der skal besvares først, før der tales om forpligtelser.
Hvad der forventes af dig
Sikre, at produktet opfylder kravene
Producenten — i dette tilfælde den, hvis mærke står på produktet — bærer ansvaret for, at aluminiumproduktet opfylder de økologiske designkrav, der gælder for denne produktgruppe. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette praktisk, at der skal være nogen inden for organisationen, der ved, hvad der sker i den bagvedliggende produktionsproces, selv hvis denne proces ligger hos en leverandør. Mærket står på det, ansvaret ligger der således også.
Udarbejde og opbevare teknisk dokumentation
Der skal foreligge dokumentation, der viser, at produktet opfylder kravene. For en mærkeejere, der ikke selv producerer, kommer denne dokumentation som regel fra leverandøren. Den praktiske opgave er da ikke at udarbejde denne dokumentation selv, men organiseret at hente, kontrollere og opbevare den — herunder en måde at reagere på, hvis en tilsynsmyndighed anmoder om den.
Få produktpasset udarbejdet og holdt tilgængeligt
Det digitale produktpasport skal høre til produktet og forblive tilgængeligt i ti år. For en mærkeejere betyder dette et valg: lad leverandøren sammensætte pasportet med mærkenavnet på ordregiver i det, eller påtager mærkeejer sig denne proces selv med data, der kommer fra leverandøren. Den, der ønsker at vide mere om dette, finder baggrund i hvad et digitalt produktpasport for aluminium præcist indeholder og i det bredere spørgsmål hvem der er ansvarlig for aluminiumprodektets produktpasport.
Mærke, navn og kontaktoplysninger på produktet eller de medfølgende dokumenter
En producent identificerer sig på produktet eller emballagen, eller hvis det ikke er muligt, i de medfølgende dokumenter. For eget-mærke-salg betyder dette, at navn, registreret mærke og kontaktadresse for mærkeejer skal være genkendelige — ikke kun den for den underliggende producent.
Korrigerende foranstaltninger ved manglende overensstemmelse
Hvis det viser sig, at et produkt ikke opfylder kravene, ligger det hos producenten at rette op på det, tilbagekalde det eller tage det ud af handelen. For en mærkeejere, der ikke selv producerer, betyder dette, at der skal være aftaler med leverandøren om, hvem der gør hvad på det tidspunkt, hvor dette opstår — det er ikke noget at regulere først, når problemet allerede er opstået.
Samarbejde med tilsynsmyndigheder
På anmodning fra en tilsynsmyndighed skal oplysninger og dokumentation stilles til rådighed. For en mærkejere betyder dette, at gennemløbstiden mellem anmodning om data hos leverandøren og fremlæggelse for tilsynsmyndigheden er et realistisk opmærksomhedspunkt, især når leverandøren befinder sig uden for EU.
Hvor det går galt i praksis
En hyppigt forekommende situation er, at en virksomhed går ud fra, at leverandøren "ordner pasportet" fordi denne jo er fabrikken — mens artikel 27 faktisk placerer ansvaret hos mærkejeren, når det sælges under eget navn. Uden klar aftale opstår der et hul, hvor ingen faktisk sammensætter pasportet.
En anden situation: aluminium leveres af af en leverandør, der selv også leverer under eget mærke til andre kunder, og de tekniske data, der leveres, er generiske, mens pasportet skal være specifikt for hvert produkt og hver mærke. Dette gælder især ved private label-levering til en mærkeejer, hvor samme legering går ud under flere mærkenavne.
En tredje: der skiftes leverandør uden at dataoverførslen til pasportet indgår i denne proces. Den nye leverandør har andre procesdata, og ingen har dokumenteret præcis hvad der kræves hertil — dette er et af de tidspunkter, som behandles ved skifte leverandør.
En fjerde situation opstår, når mærkeejerens selv får fremstillet eller monteret i flere EU-lande, og spørgsmålet om hvem der er ansvarlig pr. lokation bliver uklart — se hertil ansvar ved flere lokationer inden for EU.
Endelig går det galt, når en mærkeejer også tilbyder produktet via en webshop eller markedsplads uden at være klar over, at der gælder yderligere opmærksomhedspunkter omkring præsentation af pasportet til forbrugeren før købet.
Det, du kan dokumentere
- En skriftlig aftale med leverandøren om hvem der leverer hvilken del af den tekniske dokumentation, i hvilket format og på hvilket tidspunkt.
- Et oversigt over de data, som leverandøren pr. legering, batch eller produktlinje leverer, inklusiv kontrol af, om disse stemmer overens med hvad der sælges under eget mærke.
- En procedure for tilfælde, hvor et produkt ikke lever op til kravene: hvem der anmelder, hvem der foretager korrektionen, hvem der trækker det fra markedet.
- En dokumenteret arbejdsmåde for hvad der skal ske ved skift af leverandør, således at pasportdata ikke falder mellem to stole.
- Kontaktoplysninger og mærkeregistrering der er konsistent på produktet, emballagen og den medfølgende dokumentation.
- En opbevaringsplan for dokumentation og pasportdata der stemmer overens med den tilsigtede tilgængelighedsperiode på ti år.
Den, der er i tvivl om den egen situation overhovedet falder ind under disse forpligtelser, finder en første test i spørgsmålet hvem der er ansvarlig for produktpasportet; den som arbejder med en leverandør uden for EU gør klogt i også at se på hvad det betyder for rollefordelingen omkring pasportet.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI ud fra kilderne ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.