Gælder det digitale produktpas for mit aluminium?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (forordning (EU) 2024/1781) er en rammeverordning. Det betyder, at artikel 1 fastlægger anvendelsesområdet bredt — næsten alle fysiske produkter kan i princippet være omfattet — men selve forordningen præciserer endnu ikke, hvilket produkt der skal behandles hvornår. Denne konkretisering sker pr. produktgruppe i en delegeret handling. For aluminium-halvfabrikata findes denne handling endnu ikke. Det, som der på nuværende tidspunkt forventes af en virksomhed, opdeles derfor i to dele: hvad loven foreskriver i almindelighed, og hvad der praktisk set skal gøres, så længe de produktspecifikke regler mangler.

Vide, om dit produkt omfattes af anvendelsesområdet

Artikel 1 i ESPR angiver, hvilke produktkategorier, der kan komme på tale for krav vedrørende økologisk design, og dermed også for et digitalt produktpaspoort. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det først og fremmest: kontrollere, om det egne produkt — profil, støbegods, emballagehalvfabrikat — passer inden for den beskrivelse, som forordningen og den senere delegerede handling anvender. Det er ikke en juridisk øvelse i sig selv, men en sag om at lægge sit eget produktkatalog ved siden af teksten. Et godt udgangspunkt er spørgsmålet hvilke produkter fra aluminiumssektoren omfattes af ESPR, fordi der for hver produktgruppe forklares, hvor bredt eller snævert afgrænsningen praktisk udfoldes.

Forstå, at pasportets pligt kun opstår via en delegeret handling

Artikel 9 i ESPR beskriver, hvad et digitalt produktpaspoort indeholder, og hvilke betingelser det skal opfylde, men forpligtelsen til faktisk at have et paspoort opstår først på det tidspunkt, hvor Europa-Kommissionen fastslår en delegeret handling for den pågældendes egen produktgruppe. For virksomheder betyder det, at der i dag ikke er nogen lovmæssig forpligtelse til allerede at føre et paspoort, men der er en voksende chance for, at denne forpligtelse bliver indført inden for egen sektor. Hvad en delegeret handling præcist er, og hvorfor den bestemmer, hvad der forventes af en fabrikant, er udarbejdet på siden hvad er en delegeret handling, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre.

Skelne mellem halvfabrikat og slutprodukt

Mange aluminiumsvirksomheder leverer ikke et slutprodukt til forbrugeren, men en profil, plade eller støbegods, der senere forarbejdes i kæden. Spørgsmålet om, hvorvidt pasportets skal høre til på halvfabrikatet allerede, eller først på det slutprodukt, hvori det forarbejdes, er relevant for egen position i kæden og for, hvem der leverer hvilke oplysninger. Denne sondring behandles på siden om om der allerede skal være et produktpaspoort, når aluminium stadig er et halvfabrikat.

Kontrollere, om virksomhedens størrelse ændrer noget ved forpligtelsen

Blandt mindre virksomheder findes nogle gange antagelsen om, at en europæisk forpligtelse som denne kun gælder for store industrielle aktører. Om og i hvilket omfang virksomhedsstørrelse spiller en rolle, varierer pr. regulering og pr. undtagelse, som kan optages i en delegeret handling. Det præciseres nærmere på siden om produktpasset også gælder for små virksomheder.

Hvor det går galt i praksis

Et antal mønstre vender stadig tilbage hos virksomheder, der første gang fordyber sig i dette emne.

Antagelse om, at "aluminium" er én kategori. En producent af profiler og en producent af emballagemembraner ser på det samme råmateriale, men kan være omfattet af forskellige delegerede handlinger med forskellige tidsliner. Hvem der baserer sig på nyheder om "aluminium og produktpasset" uden at se på egen produktgruppe, drager for hurtig en konklusion.

Forveksling af rammeverordningen med gennemførelsesreglerne. Artikel 1 og artikel 9 i ESPR siger, hvad der engang kan komme til at gælde, ikke hvad der nu allerede gælder. Virksomheder, der læser forordningen som en direkte forpligtelse, løber foran musikken eller pådrager sig unødvendige omkostninger til et system, der stadig skal afstemt til de endelige krav.

Ikke skelne mellem primært og sekundært aluminium. Materialets oprindelse kan have konsekvenser for, hvilke data der er relevante i et paspoort, og muligvis for den måde, hvorpå et produkt bliver vurderet. Dette spiller en rolle ved spørgsmålet om, hvorvidt det forskel mellem primært og sekundært aluminium er vigtig for egen produktlinje.

Uklarhed om reservedele og reparationsdele. En virksomhed, der leverer løse dele til reparation eller vedligeholdelse, går nogle gange ud fra, at dette falder uden for enhver regulering, fordi det ikke er et nyt slutprodukt. Om det er korrekt, afhænger af, hvordan den delegerede handling for den pågældende produktgruppe udfylder dette; se forklaringen om løse aluminium reservedele.

At vente for længe med intern oversigt. Nogle virksomheder udsætter al forberedelse, indtil datoen er fastsat, og opdager derefter, at virksomhedens egne data om sammensætning, oprindelse og bearbejdelse ikke er registreret centralt. Denne oversigt er uafhængig af den præcise forpligtelsesdato allerede nyttig at have.

Det, du kan dokumentere

Også uden at den delegerede handling allerede er til stede, er der et antal forhold, som en virksomhed ordner nu, og som senere næsten helt sikkert viser sig at være relevante:

• En oversigt over egen produktgrupper, koblet til beskrivelserne i artikel 1 i ESPR, således at det er klart, hvilken del af sortimentet, der eventuelt falder under fremtidige regler.
• Dokumentation om materialets oprindelse — primært, sekundært eller en blanding — pr. produktlinje.
• En liste over de data, der allerede nu er tilgængelige om sammensætning, bearbejdelse og oprindelse, som grundlag for, hvad der senere skal være i et paspoort. Et forslag til dette findes på siden om hvilke data der kommer i aluminium-produktpaspoorten.
• En intern notits om egen virksomheds position i kæden: leverer virksomheden et halffabrikat, en komponent eller et slutprodukt, og hvem er derfor sandsynligvis ansvarlig for pasportet.
• Aftaler med leverandører om deling af materialedata, således at disse ikke først skal anmodes om under tidspres, når en forpligtelse bliver konkret.