Gælder produktpasset også for emballagealuminium?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning: artikel 1 præciserer, at forordningen i sig selv ikke pålægger et produktpas for en bestemt produktgruppe. Det sker først pr. produktgruppe via en delegeret retsakt. For emballagealuminium er situationen lidt anderledes end for profiler eller støbegods, fordi emballage som produktkategori også kan være omfattet af separat europæisk emballageregulering. Det gør spørgsmålet "gælder dette for os" mindre entydigt end f.eks. for en aluminiumprofil, der sælges som byggemateriale. Hvad der konkret forventes af en virksomhed givet den aktuelle situation, kan opdeles i nogle få genkendte punkter.

Fastslå, om emballagealuminium falder under ESPR-produktgrupperne eller under emballagereguleringen

Artikel 2 i ESPR giver de definitioner, som afgør, hvad der tæller som "produkt" inden for denne forordning. For en virksomhed, der producerer eller handler med aluminium folie, dåser, låg eller andre emballagekomponenter, er det første praktiske trin: fastslå, hvilket regime virksomhedens eget produkt skal falder under. Det er præcis det, som hvilke produkter fra aluminiumssektoren omfattes af ESPR behandler. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere betyder det især: ikke blindt at følge det, som konkurrenter eller brancheorganisationer allerede gør, men at sammenligne eget sortiment med produktgrupperne, så snart de fastlægges via delegeret retsakt.

Skelne mellem halvfabrikat og emballage som slutprodukt

Emballagealuminium leveres ofte som halvfabrikat — en rulle folie, en plade, der endnu skal formes til en dåse — før det hos slutbrugeren fungerer som emballage. Denne skelnen er vigtig, fordi spørgsmålet skal der allerede være et produktpas, hvis mit aluminium stadig er et halvfabrikat spiller en større rolle her end for en aluminiumprofil, der sælges direkte som slutprodukt. En virksomhed, der kun leverer aluminium coil til en emballagefabrikant, har muligvis en anden position i værdikæden end den virksomhed, der bringer dåsen på markedet.

Følge med i, hvornår produktgruppen emballagealminium fastlægges

Fordi der endnu ikke er udgivet en delegeret retsakt, som specifikt angiver emballagealminium, er det mindst lige så vigtigt at følge med i udviklingen som at forberede sig. Hvad en delegeret retsakt præcist er, og hvorfor den afgør, om og hvornår en forpligtelse opstår, er forklaret på hvad er en delegeret handling, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre. For en mellemstor virksomhed betyder det praktisk: udpege en person — ofte i kvalitets- eller compliance-funktionen — som holder øje med ESPR-arbejdsplanen og meddelelser omkring emballagealminium, uden at der nu allerede iværksættes tiltag, der ikke er nødvendige.

Tage højde for reguleringssammenstød

Emballage er allerede underlagt egen europæisk regulering uden for ESPR. For en virksomhed, der producerer aluminium emballage, er det altså muligt, at der snart gælder krav fra flere sider på samme tid. Det er ikke grund til panik, men det er grund til internt at fastlægge, hvilken regulering der anses for gældende for hvilket produkt, således at dette overblik allerede foreligger, når den delegerede retsakt udsendiges.

Hvor det går galt i praksis

En række situationer vender sig regelmæssigt tilbage hos virksomheder, der producerer eller forarbejder emballagealminium.

En producent af aluminium folie går ud fra, at "aluminium er aluminium", og anvender samme fremgangsmåde som en profilbygger beskriver i sit nyhedsbrev — mens produktgruppeinddelingen for folie og emballage kan se anderledes ud end for profiler.

En virksomhed tror, at fordi den "blot" leverer et halvfabrikat, påhviler forpligtelsen alligevel kunden, og sender derfor ikke et dossier sammen — mens det netop er uklart, hvilken led i værdikæden snart gøres ansvarlig for hvilke oplysninger.

En indkøbsafdeling antager, at emballagealminium er undtaget fra ESPR, fordi det hedder "emballage", og overser derved, at ESPR er en horisontalt rammeforordning, som via delegeret retsakt præcist kan angive emballageprodukter.

En virksomhed venter passivt på, at der kommer nyheder i sektoren i omløb, i stedet for selv at følge med i, når en delegeret retsakt for egne produktgruppe offentliggøres, og bliver derved overrasket af en dato, der faktisk allerede har været på vej længere tid.

En eksportorienteret emballagefabrikant fokuserer kun på nederlandske eller tyske kunder og forudsætter, at lovgivning først bliver relevant "når tiden kommer", mens forberedelse — især omkring dataindsamling — tager tid, der ikke kan indhentes i de sidste måneder.

Det, du kan dokumentere

• En oversigt over eget produktsortiment, med en notat for hver produktlinje om, hvorvidt det som halffabrikat eller som slutprodukt forlader virksomheden, og om det kunne falde ind under emballageregelgivning, ESPR, eller begge.
• En intern notat om kæden: hvem leverer hvad til hvem, og hvilken part i kæden skulle levere hvilket givet, så snart et pasport bliver obligatorisk — sammenlignelig med spørgsmålet som også stilles ved gælder det digitale produktpas for mit aluminium kommer til diskussion.
• Et fastsat tidspunkt (f.eks. kvartalsvis) til at tjekke ESPR-arbejdsplanen og meddelelser om delegerede retsakter, med en fastsat ansvarlig.
• En notat om sammensætningen af aluminium — primært, sekundært, eller en blanding — fordi det givne kan blive relevant for et pasport, og fordi forskellen mellem disse er særskilt udarbejdet på gør det en forskel, om mit aluminium er primært eller sekundært.
• En liste over data, der allerede nu er tilgængelige om oprindelse, sammensætning og genanvendelsesprocent for emballagealu­minium, således at disse ikke senere skal indhentes under tidspres.
• Brug af skabelonen for et basisdossier pr. produktlinje, således at de data, der allerede indsamles, stemmer overens med hvad et pasport senere sandsynligvis har brug for.