skal der være et produktpas ved løse aluminium reservedele

Endnu ingen afgørelse, men en påviselig vej frem

Der er ingen steder fastslået, at løse aluminium reservedele har brug for deres eget produktpas, og der er heller ingen steder fastslået, at de er udelukket. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår i artikel 1, at forordningen skaber en ramme for at stille krav til produkter, der bringes på markedet, med det formål at gøre dem mere bæredygtige, cirkulære og energieffektive. Et reservedel er i sin grundform også et produkt, der bringes på markedet — så det falder ikke uden videre uden for ESPR's anvendelsesområde i artikel 1. Men om der faktisk kommer et pas for en bestemt type reservedel, og med hvilket indhold, bestemmes først per produktkategori i en delegeret retsakt. For aluminium halffabrikata findes den endnu ikke.

For hvilken type reservedel dette er relevant og for hvilken ikke

Spørgsmålet kan i grunden deles op i to. På den ene side er der reservedele, der selv er et aluminium halffabrikat — en løs profil, en støbt del, en plade, der sælges som erstatningsdel. For denne type produkter gælder i princippet samme ræsonnement som for nyproduceret aluminium: det er et produkt, der kan falde inden for anvendelsesområdet af ESPR's artikel 1, forudsat at den fremtidige delegerede retsakt for denne produktkategori også fastslår det sådan. På den anden side er der reservedele, der er del af et større sammensat produkt, for eksempel et aluminium beslag i en rammesamling eller en støbt del i en maskine. Artikel 2 i ESPR skelner mellem produkter, dele og materialer, og det er præcis denne skelnen, det hele handler om: om en del separat falder ind under reglerne, eller kun tæller med i passet for det slutprodukt, hvori den er indarbejdet, afhænger af, hvordan produktkategorien er afgrænset i den delegerede retsakt. Dette er endnu ikke udfyldt for aluminium.

Hvad der under alle omstændigheder forbliver uden for billedet for dette specifikke spørgsmål: dele, der ikke er aluminium halffabrikata, men for eksempel kunststof eller stål, falder ind under en anden fremtidig produktkategoriregulering — det er en anden proces inden for samme forordning. Og reservedele, der ikke bringes på markedet, men internt anvendes til eget vedligeholdelse, falder ikke ind under kernen af artikel 1, som omhandler bringelse af produkter på markedet.

Hvornår dette bliver konkret, og hvad der gælder til da

Der er endnu ikke udgivet en delegeret retsakt, der udpeger aluminium halffabrikata som produktkategori, og derfor heller ikke en retsakt, der specifikt siger noget om reservedele heri. Så længe denne retsakt ikke foreligger, gælder der for aluminium reservedele ingen forpligtelse til et digitalt produktpas på grundlag af ESPR. Hvad der allerede er fastslået, er rammen: artikel 1 i ESPR beskriver, at forordningen virker ved hjælp af sådanne produktkategori-specifikke delegerede retsakter, og ikke via ét generelt krav, der gælder for alle produkter på én gang. Mere forklaring om, hvordan denne mekanisme fungerer, findes på hvad er en delegeret retsakt, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre?. Så snart der er en konkret dato kendt for aluminium, står den på alupas.eu og på siden, der holder styr på det særskilt: hvornår bliver produktpasset obligatorisk for aluminium?.

Hvordan man praktisk set bør tilgå dette

For den, der allerede nu producerer eller importerer aluminium reservedele, er det første skridt ikke at se på reservedelen separat, men at kontrollere, om det underliggende halffabrikat — profilen, støbestykkerne, pladmaterialet — senere vil falde ind under ESPR. Dette kan kontrolleres på gælder det digitale produktpas for mit aluminium? og på den bredere liste over hvilke produkter fra aluminiumbranchen falder ind under ESPR?. Herefter er skelnen mellem halffabrikat og slutprodukt vigtig, for et reservedel kan være et slutprodukt for den ene og et halffabrikat, der bearbejdes videre, for den anden — denne forskel er forklaret på skal der allerede være et produktpas, hvis mit aluminium stadig er et halvfabrikat. Derefter er det værd at se på, om det drejer sig om profiler, støbearbejde eller emballagemateriale, fordi de sektorspecifikke sider derom (profiler og ekstrusio, emballagealuminium) angiver, hvad der allerede kendes inden for hver delsektor. Endelig er det praktisk at inventarisere nu, hvilke data om oprindelse, sammensætning og genanvendelsesgradient der er tilgængelige, således at et paspoort — når tiden kommer — ikke skal bygges op fra bunden; et overblik over, hvad der typisk bliver spurgt om deraf, står på hvilke data kommer der ind i aluminiumproduktpasset?.

Hvor det står: artikel 1 og artikel 2 i ESPR

Grundlaget herfor ligger i artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), der beskriver forordningens anvendelsesområde som en ramme for krav til produkter, der bringes på markedet, som skal udfyldes pr. produktgruppe via delegerede handlinger. Artikel 2 i samme forordning giver de definitioner, der fastlægger, hvordan et "produkt" forholder sig til dele og materialer heri — og netop denne skelnen er nøglen til spørgsmålet om, hvorvidt en løs reservedel selvstændigt falder ind under reglerne eller kun medregnes inden for et større hele.

Hvad der skal gøres nu

Hvem der nu leverer aluminium-reservedele, gør bedst i at dokumentere, fra hvilket halffabrikat de er fremstillet, og hvilke data derom der allerede foreligger, og følge de ovenfor nævnte sider om egen delsektor, indtil der er offentliggjort en delegeret handeling for aluminium — først da bliver det klart, om og hvordan reservedele behandles særskilt.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen finder du på EUR-Lex. Vi henviser pr. påstand; du behøver ikke at tro os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastsætter i artikel 1, at forordningen etablerer en ramme for krav til produkter med det formål at gøre produkter mere bæredygtige og gøre information om deres miljøpræstation tilgængelig — herunder det digitale produktpaspoort. Artikel 1 gør herved ingen generel skelnen mellem et komplet produkt og en løs del, der tjener som erstatning. Om et produktpaspoort konkret bliver obligatorisk for en reservedel, afhænger af den delegerede handeling, der udarbejdes for den pågældende produktgruppe: den handeling fastlægger, hvilke produkter inden for en gruppe, der falder ind under forpligtelsen. For aluminium-halffabrikater foreligger denne handeling endnu ikke, derfor er det heller ikke fastslået endnu, om og hvordan reservedele medtages heri.

Fastslå om delen falder inden for produktgruppen

En aluminium-reservedel — tænk på en løs profil, et støbearbejde eller en dåse, der leveres til erstatning — skal først genkendes som værende inden for en produktgruppe, som ESPR regulerer. Artikel 2 i ESPR giver de definitioner, der spiller en rolle deraf, såsom hvad der forstås ved "produkt". For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at det er nyttigt at undersøge, om egen produktion faktisk falder inden for forordningens anvendelsesomfang, hvilket behandles mere omfattende på siden om hvilke produkter fra aluminiumssektoren omfattes af ESPR. En reservedel deler som regel skæbne med det hovedprodukt, som den er beregnet til: hvis originalprofilen eller støbearbejdet falder ind under en delegeret handeling, ligger det nær at erstatningsdelen bliver vurderet i samme kategori.

Skelne mellem halffabrikat og færdigbearbejdet del

Mange aluminium-reservedele forlader fabrikken som halffabrikat: en profil tilskåret til mål, et støbearbejde uden yderligere behandling. Spørgsmålet om, hvorvidt et paspoort allerede skal være vedhæftet, hænger sammen med spørgsmålet om, hvornår et halffabrikat falder ind under forpligtelsen, og hvornår først det slutprodukt gør det. Den skelnen forklares på siden om om der allerede skal være et produktpaspoort, når aluminium stadig er et halvfabrikat. For en virksomhed, der leverer reservedele som halffabrikat til en montagevirksomhed, kan det have praktisk betydning, hvem i kæden der fremover bliver ansvarlig for at oprette og vedlægge paspoorten.

Dokumenter aluminiumets oprindelse

Reservedele fremstilles ofte fra en anden legering eller støbningserie end den oprindelige del, og nogle gange fra genanvendt materiale. Artikel 2 i ESPR indeholder definitioner, der er relevante for spørgsmålet om, hvordan herkomst og sammensætning fastlægges. Om det drejer sig om primær eller sekundær aluminium, er en forskel, der kan få konsekvenser for de oplysninger, der snart kommer i passet, som beskrevet nærmere på siden om hvorvidt det betyder noget, om aluminium er primært eller sekundært. For en mellemstørrelse virksomhed, der producerer reservedele fra varierende partier af skrot eller ingots, betyder det, at omhyggelig registrering af herkomst pr. produktionsserie på sigt kan blive relevant, selv om det præcise krav endnu ikke er fastsat.

At følge den delegerede handling for egen produktgruppe

Fordi artikel 1 i ESPR fastsætter rammerne, men den konkrete forpligtelse pr. produktgruppe udarbejdes i en delegeret handling, er det at følge denne handling måden at vide, hvornår og hvordan reservedele præcis bliver ramt. Hvad en delegeret handling indebærer, og hvorfor den er afgørende, er forklaret på siden om hvad en delegeret retsakt er, og hvorfor den bestemmer, hvad der skal ske. For en lille virksomhed er dette især et spørgsmål om periodisk at kontrollere, om der er nyheder, i stedet for allerede nu at etablere et komplet paspqrtsystem for en forpligtelse, der endnu ikke er fastsat.

Hvor det går galt i praksis

En første situation er, at en reservedel bliver set som "bare et stykke aluminium" og derfor bliver overset, mens det oprindelige produkt, det er beregnet til, faktisk falder inden for en reguleret produktgruppe. Delen deler så muligvis samme forpligtelse, selv om det administrativt virker uafhængigt.

En anden situation opstår, når en virksomhed leverer reservedele til flere kunder, som indbygger delen i forskellige slutprodukter. Uden klar aftale er det ikke fastlagt, hvem der er ansvarlig for at sammensætte passet: leverandøren af halvfabrikata eller den part, som indbygger delen.

En tredje situation er mangel på herkomstregistrering. Reservedele fremstilles ofte i mindre serier, nogle gange fra restpartier eller blandet materiale, hvorfor det bagefter ikke længere er muligt at rekonstruere, hvilken legering eller hvilket andel genanvendt aluminium der er brugt.

En fjerde situation er, at en virksomhed mener, at reservedele automatisk er udelukket, fordi de "ikke er hovedproduktet", og derfor ikke reagerer, når den delegerede handling for egen produktgruppe bliver offentliggjort.

En femte situation er forvirring om omfanget af egen forpligtelse: mindre leverandører af reservedele går nogle gange ud fra, at skalasize pr. definition giver fritagelse, mens det afhænger af, hvad selve regelgivningen siger om små virksomheder, som diskuteret på siden om om produktpasset også gælder for små virksomheder.

Det, du kan dokumentere

En oversigt over, hvilke reservedele der fremstilles, og til hvilket hovedprodukt eller hvilken produktgruppe de er beregnet til.
Herkomstoplysninger pr. produktionsserie: legering, andel primær eller sekundær aluminium og eventuelle leverandør af basismaterialet.
Aftaler med kunder om, hvem der er ansvarlig for at sammensætte og levere produktpasset, når reservedelen leveres som halvfabrikat.
En fast arbejdsgang til at følge nye delegerede handlinger, der er relevante for egen produktgruppe, så en ændring ikke bliver overset.
Intern dokumentation om sondringen mellem halvfabrikat og bearbejdet del inden for egen produktionsproces som grundlag for det tidspunkt, hvor et pas faktisk skal oprettes.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den lovgivning, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Ved tvivl om dit eget tilfælde bør du rådfølge en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilder ovenfor, kontrolleret af menneske den 2026-09-05. Er der noget galt? Lad mig det vide — rettelser får prioritet.